”Det kan ikke nytte noget, at skolerne arbejder for at undgå, at elever får støtte og specialundervisning, de har brug for. Så bliver inklusionen jo eksklusion, og det vil gå hårdt ud over barnet”, lyder det fra SF’s børne- og undervisningsordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

Hendes kommentar kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og offentliggørelsen af en stribe nye rapporter om inklusion fra forskningsinstituttet Vive, hvor en af fællesnævnerne er, at det fortsat ikke går ret godt med inklusionen af elever med særlige behov i den danske folkeskole.

Analyse: Hver tredje elev med særlige behov har sjældent eller aldrig lyst til at komme i skole

I regeringens støtteparti, SF, har man bl.a. hæftet sig ved, at nok har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalt sig i avisen og i en pressemeddelelse, men det frustrerer SF’erne, at ministeren ikke har fundet anledning til at tage hul på at kigge på konkrete politiske løsninger på udfordringerne.

For selvfølgelig er partnerskabet i ’Sammen om Skolen’ vigtigt, men det bør ikke afholde ministeren fra at indkalde de politiske partier til forhandlinger om inklusion, lyder det.

Charlotte Broman Mølbæk kalder det et ”skræmmende højt tal”, at knap hver tredje elev med særlige behov ifølge undersøgelsen fra Børns Vilkår ikke vil i skole.

”For mig at se er de her børn en slags whistleblowere på, at vi gør noget forkert. De er de første, hvor ændringer og indretning betyder noget, og deres reaktion er et udtryk for, at vi svigter. Færre i klassen eller to voksne kan virke, og det er jo noget, som alle børn vil få glæde af”, siger Charlotte Broman Mølbæk.

Hun mener, at politiske forhandlinger om inklusion bl.a. bør fokusere på en ny økonomisk model for inklusionsindsatsen. Modellen skal ifølge SF basere sig på, at ”pengene skal følge barnet på tværs af tilbud”. Deri ligger, at når et barn skal flyttes fra et specialtilbud til et alment tilbud, så skal pengene følge med. Det samme skal gælde den anden vej, når et barn flyttes fra folkeskolen over i et specialtilbud – men her skal folkeskolerne kompenseres økonomisk i det pågældende år, så flytningen af eleven ikke opleves som en økonomisk straf. Desuden skal kommunen give en del af det økonomiske tilskud efter socioøkonomiske kriterier og elevgrundlag, sådan at de skoler, der har børn med særlige udfordringer, får flere penge, mener SF.

Skoler, der skal betale for at sende elever på specialskole, er ikke bedre til at inkludere

Charlotte Broman Mølbæk peger også på, at PPR – pædagogisk psykologisk rådgivning – skal have et markant løft, så ”børn i mental mistrivsel bliver set, hørt og hjulpet hurtigt”.