Anmeldelse
Peddersen og Findus i værkstedet
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sven Nordqvists historier om eneboeren Peddersen og hans besynderlige kat Findus er efter min mening noget af det bedste, der er lavet for børn i de seneste ti år.
Med 'Peddersen og Findus i værkstedet' tager børnebogsforfatteren Sven Nordqvist et skridt ind i en ny verden: Nemlig multimedieverdenen. Det er forfatteren selv, der står bag denne elektronisering af sine populære børnebogsfigurer, og det slipper han særdeles godt fra.
I Peddersens værksted er der alt, hvad en idérig opfinder kan få brug for. Det er også nødvendigt, for både Peddersen og Findus er nysgerrige og fantasifulde som små, uspolerede børn.
I denne multimedieproduktion kan børnene prøve de mange ting i værkstedet i form af små pædagogiske spil. Man kan arbejde med hammer, lim, hønsefjer eller sågar festfyrværkeri. Det er så meningen, at man skal løse en række gåder.
Der er mulighed for at bygge forskellige ting, for eksempel en bil, man kan sammensætte ting til sin egen opfindelse og spille kendte spil som eksempelvis fire på stribe.
Med varm og kærlig indleven har skuespillerne Dick Kaysø og Maria Stenz lagt stemmer til henholdsvis Peddersen og Findus samt alle bifigurerne.
Der er mange timers udforskning og leg ved dette produkt til de fire-otte-årige.
Systemkravene er ifølge udgiveren, men en større maskine skader bestemt ikke.