Anmeldelse

Nul til fjorten nummer 3/2008

Nul til fjorten nummer 3/2008

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad får man, hvis man blander en hund og en bussemand? En snothvalp.

Fakta:

Titel: Nul til fjorten nummer 3/2008

Pris: 98 kroner

Sider: 99 sider

Type: Tidsskrift

Forlag: Dansk Pædagogisk Forum

Det er vigtigt at kunne smile og have et glimt i øjet. Det er godt at have den personlige egenskab humoristisk sans i større eller mindre grad. I temanummeret "Humor i pædagogikken" er der tyve forskellige indfaldsvinkler til humor, og hvordan pædagoger bruger humoren i deres hverdag.

Humor bruges på mange måder. For eksempel når man morer sig på andres bekostning eller igangsætter mobning. Vittigheder bliver brugt til at drille, at flirte og til at skabe et fællesskab. Alle vittigheder eller morsomme historier har ofte et offer. Det er værd at tænke over.

Børn har brug for at høre vittigheder. Det spreder sprogglæde. At kunne genfortælle en vittighed kræver en god hukommelse og kendskab til forskellige måder at formidle den på.

Humor er blevet et varmt emne i pædagogisk og psykologisk forskning. Det viser sig, at børn, der har sans for humor, har lettere ved at finde venner og har nemmere ved at løse konflikter. Undersøgelser viser også, at gamle mennesker med humoristisk sans har en bedre livskvalitet end gamle uden.

"Humor i pædagogikken" er et godt temanummer, som er værd at læse, uanset om man arbejder i daginstitution, på plejehjem eller på en skole.