Hvordan organiseres og skabes fællesskaber i skolen, er et af flere spørgsmål, som denne udgivelse søger svar på. Genstandsfeltet er undersøgelsen af dynamikker i indskolingen belyst med kritisk psykologi som metaoptik.

Bogen henvender sig til studerende og til professionelle i skolepraksisfeltet og er en art operationalisering af et kandidatspeciale. Måske af samme grund er opbygningen meget lig et speciales: Indledning, kontekst, teori, metode, empiri, analyse, sammendrag og konklusion.

Der er i sig selv ikke noget galt i en sådan opbygning. Udfordringen består så blot i at løfte indholdet ud af de erkendelsesinteresser, der typisk er knyttet til specialet, over i en mere inviterende narrativ form, som typisk kendetegner undersøgelser som faglitteratur. Her lykkes missionen ikke helt: Hvor tilrettelæggelsen af undersøgelsen er eksemplarisk, virker indholdsdelen og sproget gumpetungt, og der er en udtalt grad af redundans. På side 58 lyder det for eksempel: "Rettethed skal i denne sammenhæng forstås som de retninger eller orienteringer, eleverne er rettet mod". Efter hvert afsnit laves en opsamling, og afslutningsvis afsættes der små seks sider til et resume. I en bog på 156 sider virker det lidt voldsomt, og gentagelserne tager luften ud af læsningen.

Dette kan være et eksempel på forskellen på et veltilrettelagt speciale og god, inspirerende faglitteratur; kvalitet i det ene udgør ikke nødvendigvis kvalitet i det andet.

Udgivelsen skal fremhæves for sine eksemplariske kvaliteter: Den vil være yderst velegnet for studerende, der står over for deres BA-projekt, idet den med teoretisk og metodisk klarhed rammesætter og gennemfører en undersøgelse.