Debat

Fællesbadet kan lære os mange ting, og derfor er det ikke nok at sige, at man ikke har lyst, skriver idrætslærer Thomas Hahn.

Lærer: Her er det ikke svært at få eleverne i bad efter idræt

Lærer Thomas Hahn mener, at eleverne skal i bad efter idrætsundervisningen. Han er derfor glad for, at både forældre og skoleledelsen bakker op om badet på hans skole. 

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Må eleverne deltage i idrætsundervisning, uden at tage et bad bagefter?

Spørgsmålet deler vandene: Enten er fællesbadet med til at danne eleverne, eller også krænker det ligefrem deres frihed over egen krop. Jeg anerkender, at emnet skal diskuteres, og at bad efter idræt ikke bør foregå under tvang. 

Jeg har også lært, at mange har dårlige erfaringer fra omklædningsrummene fra deres egen skoletid. Det skal vi selvfølgelig undgå, at eleverne oplever i dag.

Men jeg har stadig den holdning, at badet skal være en fast del af idrætsundervisningen, og det er der mange gode grunde til.

Det er ikke nok at sige, at man ikke har lyst 

Fællesbadet kan lære os mange ting, og derfor er det ikke nok at sige, at man ikke har lyst. Som mennesker møder vi mange ting i livet, vi ikke bryder os om, men som vi må og skal forholde os til.

I skoleregi kan en fremlæggelse være mindst lige så skræmmende for nogle elever, som badet efter idræt er for andre. Men vi fritager ikke eleverne for at fremlægge i skoletiden.

Her skal vi som de voksne være det gode eksempel, der hjælper eleven med at magte opgaven. Det gælder både, når det handler om fremlæggelser, badet efter idræt eller noget helt tredje, som barnet er utrygt ved. Det er kernen i dannelsen af eleverne.

Det kan man blandt andet støtte op om som idrætslærer ved at være synlig i omklædningsrummet og sørge for, at tingene forløber, som de skal. Mobiler, trælse kommentarer og andre situationer, der kan være ubehagelige for eleverne, må ikke komme til at fylde.

I kølvandet på debatten har jeg spurgt flere af mine klasser om problematikken. Ganske få taler om nøgenhed som et problem. De fleste kommenterer på, at brushovederne på vores gamle skole får vandet til at ”stikke”, eller at badene enten er for kolde eller for varme.

Selvfølgelig går vi i bad – ellers er det ulækkert

Hygiejne er unægtelig også et argument for at sende eleverne i bad. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at sidde i en klasse med 25 børn der lige har svedt, men ikke har vasket sig – og tænk, hvad det ikke kunne medføre af mobning og øgenavne.

Jeg har også snakket med en gruppe drenge fra 9. klasse. Da jeg spurgte dem, om de går i bad efter idræt, svarede de ”selvfølgelig, ellers er det ulækkert”.

Derudover er jeg også tilhænger af fællesbadet, fordi jeg synes det er vigtigt, at eleverne ikke kun oplever andres kroppe på sociale medier, i magasiner og på tv. Det evige fokus på de opnåelige kropsidealer giver et uheldigt selvbillede hos mange unge mennesker. Her kan badet efter idræt være med til at lære børnene, at vi alle ser forskellige ud, og at det er helt okay.

Vi tager snakken, hvis en elev er utryg

På min skole stiller størstedelen af eleverne sig ind under bruseren uden problemer. De steder, hvor der er behov for lidt ekstra støtte, taler vi med eleven og forældrene.

Vi har omkring 38 procent tosprogede elever, for hvem det kan være nyt og ukendt med et fællesbad. Sommetider får en elev lov til at gå i bad fem minutter før de andre. Her sker det ofte, at eleven hen ad vejen oplever, at badet er ganske harmløst, og til sidst ender med at bade på lige vilkår med alle andre.

Generelt oplever vi stor opbakning fra hjemmene. Det kan skyldes, at ledelsen og skolebestyrelsen sender en besked ud, hvor de skriver, badet efter idræt er en fast del af idrætsundervisning for vores elever, og at drenge og piger klæder om og bader hver for sig.

Vi skriver også, at hvis man som forældre har spørgsmål, kan man kontakte vores skoleleder eller barnets idrætslærer.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk