'Jeg kan sagtens se, at der er udfordringer, vi skal tage fat på. Og også at vi skal udvikle vores fag. Men jeg synes ikke, at målene for faget er et problem', lyder det fra forkvinde for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg Malene Tønder.
"Jeg kan sagtens se, at der er udfordringer, vi skal tage fat på. Og også at vi skal udvikle vores fag. Men jeg synes ikke, at målene for faget er et problem", lyder det fra forkvinde for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg Malene Tønder.

Dansk Skoleidræt kan ikke genkende billedet af et akademiseret fag: "Vi blev reduceret til et billigt grin"

Statsministeren fremhævede idrætsfaget som et af de praktisk/musiske fag, der lider under akademiserede mål. Men langt de fleste mål giver fin mening i praksis, mener forkvinde for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg.

Publiceret Senest opdateret

Er det mon fordi, politikerne selv altid blev valgt sidst, når der skulle spilles bold i skolen, at de har dynget idrætsfaget til med akademiske læringsmål?

Sådan lød en humoristisk bemærkning fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun holdt tale til Folketingets åbning.

Og mens den affødte grin i folketingssalen, fik den ikke forkvinden for idrætsfagligt udvalg i Dansk Skoleidræt, Malene Tønder, til at trække det mindste på smilebåndet.

Hun følte sig tværtimod ramt på sine egne og sine kollegaers vegne.

"Jeg hilser det velkommen, at man vil tage en diskussion om, hvordan vi får en god folkeskole, hvor børnene trives. Men det er en ærgerlig måde, idrætsfaget blev hevet frem som et eksempel. Både med de ord og den mimik, der blev brugt, føler jeg lidt, vi blev reduceret til et billigt grin". 

"Det ramte mig”, siger hun.

"Vi er uddannet til at omsætte målene til praksis"

I sin tale hæftede statsministeren sig ved de mange mål, der er for idrætsfaget. Og særligt fokus fik det mål, der lyder, at 'eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv'.

Malene Tønder mener, det er misvisende at sige, at der er flere hundrede mål for idrætsfaget. For mange af dem er vejledende. Blandt andet det, statsministeren fremhævede i sin tale.

Med det statsministeren fik sagt, sidder jeg med en kæmpe bekymring for udspillet i næste uge.

Malene Tønder, forkvinde for idrætsfagligt udvalg i Dansk Skoleidræt

Desuden mener hun ikke, at målene er med til at akademisere faget i den grad, de ofte bliver beskyldt for.

”Det kan godt være, at formuleringen af målene fremstår akademisk, men jeg og mine kollegaer er uddannet til at omsætte dem til noget, eleverne kan bruge i praksis”, siger hun.

Det specifikke mål, Mette Frederiksen fremhævede, var ’eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv'. Hvordan arbejder du med det?

”Vi har et tema, der hedder ’idræt og kultur’. Der arbejder vi specifikt med det mål. Som i parentes bemærket er et mål efter 9. klasse og altså en af de allersidste ting, de skal opnå”, siger Malene Tønder og tilføjer:

”Vi underviser for eksempel eleverne i den newzealandske krigsdans haka, vi præsenterer dem for OL-kultur i atletik, og vi præsenterer dem også mere lavpraktisk for forskellige organisationsformer i idræt, så de får blik for, om de er en del af en del af foreningslivet, selv strukturerer deres idrætsliv eller noget tredje”.

”Så kan man have en samtale om, hvilken kultur der gør sig gældende, når man går til håndbold, kontra når man mødes med vennerne nede i skate-parken. Det er sådan, vi arbejder med idrætskulturelle normer, værdier og relationer med vores elever. Det kan virke abstrakt på papiret. Lavpraktisk giver det enormt meget mening for dem”.

77 procent bruger aldrig eller sjældent bøger

I maj udkom seneste skud på stammen i den store kortlægning 'Status på idrætsfaget'

Den nyeste statusrapport konkluderer blandt andet, at 64 procent af idrætslærerne slet ikke eller i ringe grad anvender en tavle, og at 77 procent slet ikke eller i ringe grad anvender lærebøger, påpeger Malene Tønder.

Derfor mener hun ikke, der er belæg for at sige, at idrætsfaget er blevet for teoretisk, hvis man kigger på den daglige undervisning.

”Gennem de nye Fælles Mål og i høj grad prøven i idræt har rigtig mange af os oplevet, at fagets status er blevet højnet. Og så bliver kvaliteten af undervisningen også højnet”, siger hun.

I sin tale påpegede Mette Frederiksen, at der selvfølgelig også skal være læring i idrætsfaget. "Men nogle gange kan det altså også bare handle om at spille høvdingebold", lød det fra statsministeren. 

Også den bemærkning fandt Malene Tønder uheldig.

”Sat lidt på spidsen besluttede idrætslæreren sig engang for, hvilken aktivitet der skulle laves i timen, på turen fra lærerværelset til gymnastiksalen. Og der blev sat et boldspilsfokus i idrætsfaget i mange år. Det har vi bevæget os væk fra – heldigvis”, siger hun og tilføjer:

”Med det statsministeren fik sagt, sidder jeg med en kæmpe bekymring for udspillet i næste uge. Jeg kan sagtens se, at der er udfordringer, vi skal tage fat på. Og også at vi skal udvikle vores fag. Men jeg synes ikke, at målene for faget er et problem”.

Men det handler vel også om, hvordan man giver faget status. Om den ligger i teorien bag den praktiske undervisning, man kan teste til en prøve, eller om det praktiske i sig selv har en værdi?

”Jeg er ikke så bekymret, som man åbenbart er i folketinget. Jeg står i det til daglig. Vi spiller også en gang imellem boldspil for spillets egen skyld. Og jeg er ikke så nervøs for koblingen mellem aktivitet og læring".

"Det er, når spillet ikke fungerer, som vi troede, det gjorde, vi kan stoppe op og analysere, hvad der skal ændres, så det kommer til det. I min optik kan de to ting ikke skilles ad”.

Powered by Labrador CMS