I går kunne 500 forældre, bedsteforældre og andre lokale sætte sig godt til rette i Kometen og nyde lyden af 150 klare børnestemmer, der gav den max gas i et Elton John-medley, et mash up af Dua Lippa, ’Du kom med alt, hvad der var dig’ med body stomp og 12 andre numre. 

I aften gentager succesen sig, for Dansborgskolen koraftenkoncerter er et tilløbsstykke.

”Det her kor skole er mit hjertebarn. Jeg sætter en kæmpe ære i projektet, og jeg er så stolt over, hvor stort det er blevet”, fortæller musiklærer Helle Christiansen.

Da hun begyndte som musiklærere på skolen, var der et lille kort på 25 elever, og korturen var som på langt de fleste skoler sparet væk.

”Jeg har selv sunget i Sankt Annæ Gymnasiums pigekor i mange år, og jeg har altid haft en drøm om, at jeg kunne skabe et stort skolekor. Jeg vidste godt, at det ville være anderledes med folkeskolebørn, men jeg tænkte alligevel, at det ville kunne noget. Og det må jeg sige, det kan”, fortæller hun.

I dag er koret oppe på 150 børn, hvilket svarer til, at næsten hver femte barn på skolen frivilligt møder op en gang om ugen for at synge i 45 minutter. Og børnene holder ved år efter år.

”Der så mange, der vil være med, at det kan være svært at få plads til alle, for det er jo begrænset, hvor mange man kan have på en gang. Derfor har vi delt dem op i fire kor – to for de små umiddelbart efter de har fri klokken 13. Et for mellemtrinnet lidt senere, og et for de store fra 14.45-15.30. Vi har faktisk kor fire gange om ugen”.

Fem dages kortur

Ny kortlægning: Opprioriter kor i folkeskolen

Det er Helle Christiansen, som har været primus motor på koret, og som har det overordnede ansvar, men så stort et set up ville hun efter eget udsagn aldrig kunne klare alene.

”Der er to lærere på hver gang, vi har kor, en til at dirigere og en til at akkompagnere på klaver eller guitar. Så vi er fire musiklærere i alt, der har med koret at gøre. Jeg har dygtige kolleger, det smitter af, og det betyder meget for vores samarbejde”.

Hun har ikke gjort noget særligt for at reklamere for koret, men hun er helt bevidst om, at det virker, når de andre børn ser, hvad de kan i koret.

”Vi synger en julekoncert for børnene og personalet hvert år i skolens idrætshal, og skolens elever hører også generalprøven til vores store forårskoncerter. Vi viser os frem, og gør det attraktivt og nærværende, og vi synger et alsidigt repertoire, så der altid er noget børnene kender og kan lide at synge, og det har tydeligvis virket”.

Helle Christiansen har også fået genindført korweekenden efter at have talt længe for den hos skolelederen. 

Helena og Ada har gået i skolens kor i seks år: Vi har aldrig overvejet at stoppe

Hun var også så heldig, at hun fik en leder, som selv brændte for musik. Så da hun fik stablet korlejren på benene, kom skolelederen hvert år og besøgte dem. 

Da lederen stoppede, fik hun den nye leder til at love ikke at skære ned på koret. Så hvert år i februar er børnene afsted tre dage i koloni i Vig delt op i to hold med en dags overlap.

”Det er fem skønne dage, og det er jeg virkelig glad for, at skolen har prioriteret. Vi er fire voksne afsted med dem, og vi øver og øver og øver og øver. Det betyder jo, at både vi og eleverne bliver taget ud af undervisningen. Det er jeg virkelig glad for, at ledelsen og skolebestyrelsen prioriterer, og at det er blevet en del af skolens DNA”.

At koret bliver taget så alvorligt og også virkelig får tid til at øve både sangene, men også at synge sammen med skolens sammensatte orkester, betyder meget for kvaliteten af resultatet. 

Orkesteret, der består af lærere og de elever, som kan spille instrumenter, får også tid på skolen til at øve.

”Vi ved jo godt, at det ikke er alle, der har rene stemmer, men det skider vi lidt på. Vores mål er, at det skal lyde supergodt, og det er ikke kun mor og far, men alle, der skal synes, at det lyder godt. Så de synger flerstemmigt, og vi lærer dem deres stemmer via suzukimetoden, hvor jeg synger, og børnene repeterer til, de kan det”.

Giver arbejdsglæde

Et lærerteam, som virkelig får lov at give den gas med musikken

Hun er ikke i tvivl om, at børnene får en masse ud af det.

”De er megaglade, når vi synger, der er virkelig en kæmpe sanglyst på skolen. De glæder sig sådan både til korlejren og til koncerterne, og de nyder det, når det går løs. Selv om jeg bliver skrap nogle gange, for det kræver også disciplin, så har vi det også virkelig sjovt”.

Helle Christiansen mener, at det betyder meget for fællesskabet på skolen, at børnene mådes på kryds og tværs af klasser og synger.

”Det er så intimt og sårbart at synge sammen. Det gør noget special ved dem. De bliver modigere. Vi har også mange solister - børn, som aldrig har sunget for mennesker før, som så står frem og synger solo for 100 mennesker. Det er specielt – også for mig, når jeg finder dem, der ikke troede de kunne. Det udvikler noget helt specielt for dem”.

Der er en pædagog med på korlejren, som er god til børn med særlige behov, og også i forhold til inklusionen mener Helle Christiansen at koret spiller en positiv rolle.

”Der er noget ved formen, disciplinen og gentagelsen, der gør noget specielt, som jeg tror børnene har godt af.

Og Helle Christiansen lægger heller ikke skjul på, at arbejdet med koret betyder en masse for hende personligt.

”Jeg er så stolt af dem, og det giver mig en enorm arbejdsglæde. Det kor er med til at gøre mig til den gode lærer, jeg er”, fortæller Helle Christiansen