Anmeldelse:

En god historie fra arkiverne

Et tilfældigt kig i min bogreol bragte Svend Otto S.'s dramatiske og spændende billedbog ”Stormfloden” fra 1988 frem i dagens lys.

Publiceret Senest opdateret

Fakta:

Stormfloden

Forfatter: Svend Otto S.

Udsolgt fra forlaget - tal med dit lokale bibliotek

28 sider

Forlag: Gyldendal

I november 2022 mindedes man ved flere mindehøjtideligheder på Lolland og Falster stormfloden i november 1872, hvor naturkatastrofen kostede omkring 260 mennesker livet til lands og til søs.

Forfatteren var, fra han var halvandet til han var otte år, i pleje hos sin bedsteforældre i Nykøbing F. og tilbragte efterfølgende sine sommerferier i byen. Især bedstefaren var god til at fortælle historier, og han fortalte sikkert også historien om stormfloden.

I billedbogen lader Svend Otto børnene Martin på ni og Inger på tolv år fortælle, hvordan de oplevede stormfloden. Om morgenen skulle desammen med hunden Kejsa drive fårene ud til Enghuset, hvor faderen i familien opholdt sig, men de bliver stoppet af de stigende vandmasser og søger op mod skolen, der lå højere. De forsøger at drive fårene gennem vandmasserne, men det går ikke, og de to børn må til sidst forlade dem og selv søge i sikkerhed i skolen, hvor vandet allerede står højt inde i stuerne. De får så mange af dyrene med op på loftet som muligt, og efter nogen tid kommer Ingers og Martins far roende i en båd, som hurtigt blive fyldt op, men hvor er Kejsa? Jo, hvor heldigt: den kommer sejlende på et stolpeskab midt i vandmasserne.

Det hele ender godt for Inger og Martin, men fårene mister de. Det var heldigt, at skolen blev stående, og at de mange mennesker på skolens loft blev reddet. Men da stormen var løjet af, var det ødelagt land, der dukkede frem. Man fik hjælp fra hele landet, men det tog mange år, før øerne var som før. Husene skulle bygges op, markerne måtte renses, fordi de var ødelagt af saltvandet, og digerne skulle gøres stærkere, så havet ikke ville kunne bryde igennem igen.

Svend Otto S. tegner voldsomme og dramatiske naturpanoramaer og er også god til at gå tæt på dyr og mennesker. Tilmed er der endda morsomme billeder af situationerne, hvor man vil have dyrene op på skolens loft, men man ser også frygten og alvoren i børnenes og de voksnes øjne. Også naturens voldsomhed har Svend Otto S. sans for, og han forstår at vælge de dramatiske situationer. Man ser også glæden, da Inger og Martin – og Kejsa – er godt tilbage, hvor de bor.

Svend Otto S. (1916-1996) var en af Danmarks store illustratorer. Som den ene af tre børnebogskunstnere – Cecil Bødker og Ib Spang Olsen er de to andre – modtog han i 1978 den internationale H.C. Andersen-Prisen for sine mange smukke og dejlige tegninger igennem årene.

PS: Det er næppe muligt at finde ”Stormfloden” i klassesæt mere, men med hjælp fra bibliotekernes arkiver vil jeg tro, at det vil være muligt at fremskaffe et gruppesæt til at arbejde med på mellemtrinnet.