Anmeldelse
Sorte bøger om den røde terror
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
To bemærkelsesværdige bøger til historiefolket: Stéphane Courtois store franske dokumentarium om Verdenskommunismen og énmandshæren Bent Jensens dokumentation af bolsjevikkernes folkemord på Rusland. Det er stærke sager, og der bliver usentimentalt gjort op med flere generationers løgn om fortiden.
»Kommunismens sorte bog« var fem år om at komme til Danmark, men nu er den her i en flot og flydende oversættelse. Og det er næsten med ærefrygt, man lukker den op. Man kan læse plukvis på håndbogsmanér, men man kan også lade sig forsvinde i bogens sammenhængende fremstillinger og dukke op flere dage senere i fuldkommen åndsgroggy tilstand.
Frederik Stjernfelt, Weekendavisen, har regnet ud, at hver gang man vender et blad i denne bog, har man passeret 100.000 døde sjæle. I alt 100 millioner mennesker er slået ihjel af kommunismen i det »ekstreme« århundrede, som gik fra 1914 til 1991. De fleste døde i Sovjet og Kina. Sortbogen dokumenterer dette vanvid og fungerer samtidig som mindesmærke for de utallige ofre.
Stéphane Courtois betegner de kommunistiske magthavere, Lenin, Stalin, Mao Zedong og Pol Pot, som direkte kriminelle, skyldige i folkemord. Overalt, hvor kommunisterne har taget magten, har det samme forbryderiske og voldelige mønster gentaget sig: terror, undertrykkelse og til sidst udryddelse.
Courtois er bogens hovedforfatter og redaktør. Han har skrevet indledningen og afslutningen, det store, flotte afsnit om Sovjet og været medforfatter på kapitlerne om Komintern og Spanien. Andre skriver om Polen og Øst- og Centraleuropa, Kina og det øvrige Asien, Latinamerika og Afrika.
Som små øer i fremstillingen er der bogen igennem anbragt en lang række bokse med enkelthistorier. De sætter ofte den store historie i relief, men de bringer os også ind på livet af det enkelte menneske, som meget nemt kan drukne i historiens mudrede malstrøm. Især i det store Kina:
Kinas koncentrations- eller Gulag-lejrsystem hedder »Laogai« og er verdens største. 50 millioner ulykkelige mennesker har »besøgt« det indtil 1980erne. Kinesernes hungersnød under »Det store spring fremad« (1959-61) blev den største hungersnød i verden nogen sinde. Og kinesernes kulturrevolution (1966-76) blev for millioner en asiatisk rædselsoplevelse af de helt ubeskrivelige.
I alt har kommunismen slået 65 millioner kinesiske mennesker ihjel.
I »Gulag og glemsel« får vi professor Bent Jensens regnestykke for Rusland: »I alt 23-30 millioner dødsofre i perioden 1918-1953. Hertil skal lægges alle de millioner af bønder og illoyale nationaliteter, der blev ofre for massedeportationer«.
»Gulag og glemsel« er en genial titel på en engageret og pointeret bog om kommunismens kvælertag på moder Rusland. Gulag står for regimets terror mod egne borgere med deportationer og slavelejre, mishandling og død og glemsel står for den tilsløring og tavshed i Vesten, som i næsten 70 år gjorde det umuligt at tale om sandheden og virkeligheden bag kommunisternes propaganda.
Bent Jensen fortæller sin historie om Rusland »nedefra« fra borgerkrigen og fremefter. Han vil have ofrene i centrum. Det kommer de, meget dramatisk, i forbindelse med kommunisternes udslettelse af det russiske bondesamfund. Denne »afkulakisering« førte til hungersnøden i Ukraine 1932-33. Med seks millioner døde!
Bent Jensen har i ti år været i de russiske arkiver. Han har fundet mange »forhenværende mennesker«, som holdes op mod Stalin og »hans bande«. De bliver, med deres ansigter og skæbner, repræsentative for de ufatteligt mange, der blot forsvandt i det store russiske folkehav. Disse ansigter vil elever kunne identificere sig med.
Jeg anbefaler meget stærkt »Gulag og glemsel« til skolebiblioteket og »Kommunismens sorte bog« til lærerbiblioteket.