Anmeldelse

Korstogene

– ide og virkelighed

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen omhandler korstogstiden fra 1095 til omkring år 1500 som en integreret del af Europas og Mellemøstens historie. Man får en forklaring på baggrunden for og ideologien bag korstogene og følger deres udvikling op gennem tiden. Korsfarerstaternes historie og den muslimske verdens reaktion på korstogene belyses meget grundigt. Bogen behandler desuden korstog i Spanien og Østeuropa, kætterkorstog, politiske korstog, Danmarks tilknytning til korstogsbevægelsen samt en række senere og nutidige vurderinger af korstogene.

Der er tale om en bog med et meget flot layout, mange gode illustrationer og et fint kortmateriale. Fremstillingsafsnittene om korstogene er velskrevet, og der findes mange kildetekster. Bogen vil således kunne supplere lærerens egen viden om korstogene på en god og interessant måde.

Forlaget har knyttet en webside til bogen: www.systime.dk/korstogene. Her findes supplerende oplysninger som kilder, årstalsliste, persongalleri, litteraturliste, link, billeder og en quiz om perioden.

Desuden findes der også rettelser til bogen.