Med "Knud den Store - Drømmen om Nordsøimperiet 1014-1066" har historikeren Poul Skaaning fuldført sit projekt at skildre Danmark i vikingetiden. De to forrige bind var "Vikingestormen - Togter mod Vesteuropa" og "Sven Tveskæg - Trelleborgenes bygherre og Englands erobrer".

Det er vanskeligt for en ikke-faghistoriker at vurdere forfatterens brug af kilder, argumenter og konklusioner. Men de to første bind i trilogien fik en ganske hård medfart af faghistorikere. For eksempel skrev arkivar Steffen Harpsøe om Sven Tveskæg-værket, at "hvis man betragter det som et videnskabeligt værk, hvilket vel næppe er tilladeligt givet det tvivlsomme historiske håndværk, så er der tale om intet mindre end en katastrofe".

Et andet af forfatterens værker "Harald Blåtands sidste kamp" blev anmeldt i "Historisk Tidsskrift" af professor Nils Lund, som skrev: "Kilderne tolkes helt efter forgodtbefindende, og forfatteren digter over et vilkårligt udvalg af dem, ret imod dem og langt ud over dem. Hertil kommer, at Skaaning er utilstrækkelig bevandret i faglitteraturen og ofte end ikke udnytter den i bibliografien anførte litteratur" ("Historisk Tidsskrift" bind 16, række 1 (1992) 2).

Den foreliggende bog om Knud den Store skal selvfølgelig ikke bedømmes på grundlag af forfatterens andre bøger, og det er derfor nødvendigt at afvente faghistorikeres vurdering. Men vil den eventuelt kunne bruges i folkeskolen? Fungerer bogen enten som et bredt formidlende værk eller som en roman i "faktion"-genren? Ingen af delene. Den vil ikke kunne læses af børn i folkeskolen, og som baggrundslitteratur for læreren vil den heller ikke fungere.