»Der Untergang« er barsk og uafrystelig, filmen bør blive fast pensum for vore ældste elever

Det blev tyskerne selv, der skabte den ultimative film om Nazi-Tysklands sammenbrud. 60 år skulle der gå, før tiden var inde. Bernd Eichinger havde i flere år kredset om opgaven, men først da Joachim Fests og Traudl Junges bøger udkom, fik han den dramaturgiske nøgle til den film, han ville skabe.

Med Traudl Junge, Hitlers sekretær, fandt Eichinger samtidig en hovedfigur, der kunne føre os direkte ind til nazisternes inderkreds. Hans ambition var med stor episk styrke at fortælle om nationalsocialismen i absolut koncentreret form. Han valgte, inspireret af Fest, at samle sig om de sidste 12 dage af regimets levetid.

Det er der kommet en fantastisk film ud af.

Den åbner med en prolog, der beskriver Traudl Junges ankomst hos Hitler en novemberdag i 1942, hvor han ansætter hende som sekretær. Fra første scene fanges vi ind af Bruno Ganz mageløse indlevelse i Hitler: stemmen, dialekten, mimikken og gestikken. Han er Hitler!

Der klippes, og vi er herefter to et halvt år længere fremme: den 20. april 1945. Her begynder filmens egentlige fortælling på Hitlers 56-års-fødselsdag. 12 dage senere er Hitler død, Tyskland gået under og russerne har magten i Berlins gader.

En perlerække af Tysklands bedste karakterskuespillere stiller op i de mest krævende roller, de fleste som historiske personer. Med Traudl Junge som ledefigur følger vi udviklingen dybt nede i førerbunkeren i Berlin minut for minut. Alle de nazistiske koryfæer passerer revy, mens Føreren mere og mere mister kontakten med virkeligheden.

I Berlins gader nærmer Den røde Hær sig centrum meter for meter. En samlet tysk hær er sprængt i stumper og stykker, og et skrabsammen af unge, gamle og fanatiske SS-enheder kæmper fra hus til hus, fra gade til gade. Al infrastruktur og logistik er brudt sammen. Der mangler mad, vand, strøm, medicin og beskyttelse mod de djævelske russiske granater. Tilbage har det tyske menneske kun civilcourage og overlevelsesvilje.

Dette slutspil kunne ingen Shakespeare have skrevet bedre. Der er scener så grusomme og så uafvendelige, at selv græske tragedier blegner. I bunkeren er alt autentisk til mindste detalje. Derved har instruktøren Oliver Hirschbiegel givet os en historisk film uden sidestykke.

Den slutter stærkt med et klip fra André Hellers dokumentarfilm om Traudl Junge »Im toten Winkel«, hvor den rigtige Traudl Junge kort før sin død i 2002 fortæller, hvordan hun dengang og senere oplevede sin rolle som Hitlers sekretær.

»Der Untergang« er barsk og uafrystelig. Bør blive fast pensum for vore ældste elever.