Anmeldelse

Antikkens Rom / Oldtiden Egypten

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fleste børn har hørt om romerne og deres bedrifter. De kender dem som store krigsherrer, og de kender Cæsar. Rigtig mange børn i dag kan også visualisere dem, om ikke andet så fordi de kender romerne fra Uderzos pragtfulde tegnefilm om Asterix og de gæve gallere.

Oldtidens Egypten er i første omgang mindre kendt. Men pyramiderne og historien om Moses kender alle børn.

Der kan trækkes en lige linje fra oldtidens egyptere over Romerriget til Danmark. Antikkens civilisationer ligger til grund for meget i vores moderne samfund.

Men hvordan så hverdagslivet ud for den almindelige romer? Neil Grant og hans hær af tegnere fortæller, hvordan hverdagen så ud i det antikke Rom. P å baggrund af skrifter og fund tegnes et realistisk billede af romerlivet. Vi besøger markedspladsen, beværtningen, badean-stalten og cirkus. Vi får også et billede af livet for kvinder, børn og soldater. Der er et indblik i handelslivet, landbruget og Roms hektiske havneby, Ostia.

På samme måde kommer vi med Neil Morris og de samme tegnere vidt omkring i egypternes civilisation. Vi hører om livet ved Nilen, mumierne, skrivekunstens fødsel, landbrug, mad og krig. Men også om håndværk, kvindeliv, tøj og kunst.

Alle tegninger og oplysninger baserer sig på den store viden, som vi har om romere og egyptere. Der er mange historiske oplysninger i teksten og et hav af gode tegninger, diagrammer og 'vinduesbilleder', hvor man kan lukke et hus op og se, hvordan der er indenfor.

To pragtfulde fagbøger til de første fem-seks skoleår, som enten kan læses både på egen hånd eller samlet i klassen.

Oplagt emne til klassesæt.