Eleverne har det skidt! Deres niveau falder! Lærerne kan ikke magte at hjælpe professionelt. De drukner i opgaver, stressrammes, bukker under og forlader jobbet!

Angst, mobning, ordblindhed, ADHD, autisme, sukkersyge, selvskade, overvægt, skilsmisser og sygdomme og dødsfald i familien – listen er virkelig bare så lang, når man tæller de udfordringer, eleverne har med sig i skole:

122.000 børn mellem 0 og 18 år vokser op i familier med alkoholmisbrug. 39.000 børn i Danmark oplever hvert år, at deres mor eller far bliver indlagt med kritisk sygdom. Hvert tredje barn oplever deres forældre bliver skilt. I alt er der 300.000 skilsmissebørn i Danmark, og man ved at 60.000 danske børn hver morgen står op ADHD-symptomerne uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. 15 % af alle skolebørn forlader 9. klasse uden at kunne matematik og læse ordentligt.

Hvertenkelt af disse børn kræver derfor en helt særlig indsats af lærerne. Tiden rækker desværre bare ikke til alt, og da slet ikke efter seneste folkeskolereform/lovindgreb.  Den har medført at eksempelvis tiden til den ægte klasselærerrolle er fjernet, tiden til det ægte løbende skole/hjem-samarbejde er fjernet, tiden til den ægte specialundervisning er fjernet, tiden til den faglige opdatering er fjernet, tiden til at holde materialedepoterne ajour er fjernet, tiden til at give eleverne det rette antal træningsopgaver er fjernet, og tiden til at give den meget vigtige respons og tilbagemelding på opgaverne er forsvundet.

Samtidig er der dels kommet flere børn i klasserne - dels har lærerne fået både flere fag og klasser at basisuddanne i grundskolen. Mange elever undervises slet ikke af uddannede lærere, og i udkants-Danmark tænkes fjernundervisning på ubegribelig vis ind, som en del af løsningen.

Naturligvis er det gået ud over elevernes niveau, og en kollega på en anden skole har da også udtalt: ”Min nye 7. klasse er faktisk den dårligste, jeg nogensinde har haft!”  En tilfældighed? – Måske.

Andre kolleger fortæller om tilfælde, hvor de ikke når at forberede sig, og stort set først i det øjeblik de indtræder i undervisningslokalet har besluttet sig for, hvad programmet skal være. Kan man forestille sig, hvor stressende det må være for en ambitiøs og samvittighedsfuld lærer?

Lige nu bruger en kollega tid på at indskrive intet mindre end 355 terminskarakterer. Hver og en af dem skal hun kunne begrunde overfor elever, forældre – og ledelse, når der f.eks. er en elev, der spørger: ”Hvorfor har jeg kun fået syv, når du har givet Jens 10?” Kan man forestille sig hvilket enormt overblik, det kræver?

I hvert tilfælde er der ikke kommet den stigning i karakterer, som var målet med reformen af folkeskolen – tværtimod falder, ikke overraskende, de skriftlige karakterer ved de afsluttende prøver.

Kender du billedet af en tallerkenjonglør – sådan en, der kan få en tallerken til at snurre rundt på toppen af en pind? Engang imellem skal tallerknerne have lidt kraft af jongløren for stadig at kunne snurre. De dygtigste jonglører kan holde 10-12 tallerkner i gang uden nogen af dem falder.

Sådan kan et billede på skolen være. Lærerne skal helst hele tiden holde eleverne godt i gang med deres personlige og især skolemæssige basisuddannelse.  Nogle elever snurrer ganske let og lystigt derudad; mens andre virkelig kræver megen opmærksomhed.

Det er med lærere som med jonglører – på et tidspunkt rækker tiden ikke til flere og flere bolde eller tallerkner i luften – og de tabes derfor på gulvet!

Børnenes basisuddannelse i folkeskolen er kommunernes ansvar og deres Kommuners Landsforening bliver nødt til at se skolernes ringe løsning af opgaven i øjnene.

Der venter KL en meget stor opgave under de kommende overenskomstforhandlinger.