Greve vil udfordre de dygtigste elever

Inden 2012 skal alle skoler i Greve Kommune have en plan for, hvordan de sikrer, at undervisningen udfordrer de dygtigste elever. Beslutningen hviler på gode erfaringer fra Tjørnelyskolen, hvor dygtige elever har haft særlige undervisningsforløb.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Tjørnelyskolen har undervisningen for de bedste elever i tre år været tilrettelagt efter deres særlige kvalifikationer. Skolen modtog en 3-årig støtte fra undervisningsministeriets talentplejepulje til et udviklingsprojekt, som nu har begejstret kommunen så meget, at den har besluttet, at alle skoler i kommunen skal følge fodsporene fra Tjørnelyskolens pionergang.

"Vi vil gerne brede den her idé ud til at omfatte alle skoler i kommunen, fordi vi har haft nogle rigtig gode erfaringer med den på Tjørnelyskolen. Niveauet er blevet hævet hos de dygtigste elever, men det har også trukket de andre elever med op, fordi de er blevet mere motiverede. Om der har været negative konsekvenser? Nej ikke hvad jeg ved af", siger Brigitte Klintskov Jerkel, der er formand for Greve Kommunes Børne- og Ungeudvalg.

Skal lære af hinanden

I første omgang går Holmeagerskolen og Krogårdskolen i gang med særlige undervisningsforløb i samarbejde med Tjørnelyskolen. Det drejer sig om et scienceforløb, hvor undervisningen vil foregå på Greve gymnasie. Kommunens øvrige skoler skal i stedet lave planer for, hvordan de udfordrer de dygtigste elever mere i hverdagen.

En af måderne, Tjørnelyskolen har forsøgt at få undervisningen til også at give de dygtigste elever en masse at tygge på, har været at sende medarbejdere på kursus i England hos Johanna Raffan. Hun er stifter af NACE, National Association for Able Children in Education. Her har de skulle lære at spotte elever med særlige talenter, eksempelvis inden for de boglige eller kreative fag, og tilrettelægge undervisningen, så den også tager højde for deres behov. ´

Udviklingsprojektet på Tjørnelyskolen tog afsæt i 20 procent af den samlede elevmasse. Hvilke klassetrin, der deltog ad gangen, har varieret, og de elever, som har været med, har modtaget undervisning på særlige hold af forskellig længde og fag. Lærerne har valgt deltagerne ud blandt elever, der har ansøgt, på baggrund af deres faglige kompetencer.

Planlæg efter de dygtigste

"I forhold til undervisningsdifferentiering, synes jeg, Johanna Raffen har to pointer, der er rigtig gode, og som vi har taget til os her på skolen. I nogle perioder skal læreren planlægge sin undervisning efter de dygtigste elever, og hvis de dygtigste elever bliver først færdige, så har læreren planlagt sin undervisning forkert", fortæller Claus Blaschke Dyremose, der er viceinspektør på Tjørnelyskolen.

"De eneste negative oplevelser med projektet har været af organisatorisk karakter. Det første år var de særlige forløb ikke med i årsplanerne og lærernes arbejdsoversigt, og derfor var strukturen ikke optimal, da nogle lærere kunne mangle i deres stamklasser på uhensigtsmæssige tidspunkter. I forhold til de elever, der ikke deltog i projekterne, så oplever jeg ikke, at de har givet udtryk for, at deres situation skulle være blevet ringere".

Også lærerne var glade for projektet. En del af dem kan ifølge Claus Blaschke Dyremose berette om, at de dygtigste elever kom tilbage til klassen med en større faglighed.

"De dygtige elever har givet udtryk for, at de har haft gavn af at gå på hold med andre, der også har haft et højt fagligt niveau. Nogle har fortalt, at deres selvtillid er blevet styrket, fordi de har opdaget, at de har en stor viden og kunnen inden for et område", siger Claus Blaschke Dyremose.

Forrige skoleår var det sidste med udviklingsmidler, så i dette skoleår har Tjørnelyskolen været på egen hånd.

"Det, vi bevæger os hen i mod nu, er en større grad af undervisningsdifferentieringen i klasseværelserne i stedet", siger Claus Blaschke Dyremose.

I Greve Kommune er der 10 folkeskoler.