I 2012 blev fem skoler til én i Glostrup Kommune på Københavns vestegn. Glostrup Skole, som blev navnet, lå stadig på fem forskellige matrikler, men der var kun en skoleleder og en skolebestyrelse. 

Det var første og foreløbig eneste gang i Danmark, at en kommune valgte den skolestruktur – og et godt årti senere har politikkerne valgt at gå tilbage til distriktsskoler. 

Fra næste skoleår skal Glostrup igen have fire skoler med hvert sit skoledistrikt, hver sin skoleleder og hver sin bestyrelse. For Glostrups model havde nogle udfordringer, som var vanskelige at løse, fortæller Emilie Sloth, radikalt medlem af kommunalbestyrelsen i Glostrup og formand for børne- og skoleudvalget i kommunen.

”For et år siden sagde skoleleder Rasmus Tolstrup op, og han havde ikke været der så lang tid”, fortæller hun. 

Det behøvede i sig selv ikke at være bemærkelsesværdigt, at en skoleleder ikke bliver så længe i jobbet, men han var bare ikke den første til at gøre det. Der har været mange lederskift, siden kommunen lagde alle sine skoler sammen i 2012. Og den hyppige  udskiftning er et problem, understreger hun.

”Det kan altså mærkes på en skole, når der kommer ny leder. Det skaber usikkerhed i forhold til, hvad den nye leder sætter på dagsorden.”

Problemet med at fastholde den øverste skoleleder er dog ikke den eneste grund til, at kommunalbestyrelsen for knap et år siden valgte at sætte skolestrukturen på dagsordenen. Det har været svært for forældre at gennemskue, hvor deres børn skulle komme til at gå, når der kun er ét skoledistrikt, fortæller Emilie Sloth. Det har medført en del klager over, hvilken skoleafdeling børnene blev placeret på. Forsøg med at lave en skoledistriktslignende model viste sig at være ulovlig og skulle derfor laves om.

Eneste skoleleder i Glostrup: "Jeg skal skabe arbejdsro"

"Og så har vi heller ikke opnået de mål, som de daværende politikere satte for sammenlægningen i 2012" fortætter Emilie Sloth. "De havde blandt andet håbet på en bedre social og etnisk fordeling af elever, og at vi kunne lave en mere rummelig folkeskole i forhold til inklusion og en bedre udnyttelse af ressourcer. Det er desværre ikke rigtig sket".

Kredsformand: Lederudskiftninger skadede lærernes tillid

Formand for Glostrup Lærerkreds Thomas Bo Jensen mener ligesom byrådspolitikerne, at det er den rigtige beslutning at lade Glostrup få flere skoler igen.

”Der har hele tiden været en diskussion om, hvorvidt det var den rigtige model, kommunen havde valgt”, fortæller han. 

”Men da nu tidligere skoleleder Rasmus Tolstrup sagde op for et års tid siden, blev det anledningen til, at vi tager en tænkepause. Der har været så mange ledere gennem de år, vi har haft én skole i kommunen, at det faktisk er svært at gøre op hvor mange. Der har flere perioder med konstituerede ledere, og det er faktisk en af de konstituerede, der har haft jobbet længst. Det har været meget turbulent”.

De mange skift har betydet, at det har været svært for lærerne i kommunen at tale ledelsen alvorligt, fortæller Thomas Bo Jensen. Hver leder kom med sin vision for skolen, men inden den blev til noget, kom en ny til.

”Lærerne mistede lidt troen på projektet”, siger han. ”Afdelingslederne orienterede sig i perioder meget mod hinanden og opad mod kommunen i stedet for ud mod skolen. Og der har været uklarhed om, hvad der skulle ligge hos skolelederen, og hvad der skulle ligge hos lederne af de forskellige afdelinger”.

Thomas Bo Jensen håber, at der nu kommer en mere skolefaglig ledelse på Glostrups skoler.

Styring fra rådhuset

De gode elementer skal fortsætte

Både lærerformand og udvalgsformand håber dog, at man kan bevare nogle af de gode ting, der er kommet ud af at have en enkelt skole i kommunen. For der er også kommet godt ud af det, understreger Emilie Sloth.

”Vi fik ikke de forventede effekter af sammenlægningen i forhold til bedre social og etnisk fordeling af eleverne, mere inklusion og bedre resurseudnyttelse. Men den samlede administration har været en klar fordel, så det skal vi videreføre i den skolestruktur, vi fortsætter med. Vi har også oplevet, at specialområdet, som har været samlet under skolen, fungerer godt, og udgifterne er ikke steget i samme omfang som i de fleste andre kommuner. Det kan vi bygge videre på fremadrettet”, lyder det fra Emilie Sloth.

Planen er, at en ny skolestruktur er på plads til starten af skoleåret 2024/25.