For nyligt kunne man på folkeskolen.dk/naturfag læse om overgangsproblemerne fra mellemtrin til udskoling i naturfag i folkeskolen.

Men det er ikke de eneste overgangsproblemer, der er vigtigt at have for øje som lærer i naturfag i folkeskolen.

Overgangsproblemerne fra folkeskolen til gymnasiet er nemlig også stadig en udfordring. En udfordring som man i Herlev de sidste ti år har valgt at løse gennem samarbejde.

Dorthe Petersen Agerkvist, der er ansvarlig for talentlinjen i fysik og matematik på Herlev Gymnasium, er nemlig overbevist om, at gymnasiets talentlinjer er med til at sikre en bedre overgang fra kommunernes tre folkeskoler til gymnasiet.

”Vi har fået et talentforløb i fysik/kemi, hvor folkeskolelærerne vælger de dygtigste og/eller mest interesserede elever, og så kommer de herop på gymnasiet omkring fire gange, hvor de så har et forløb. Og det er ikke et initiativ, der er sat i verden for direkte at løse overgangsproblematikken, men det synes jeg nu alligevel, at det gør”, siger Dorthe Petersen Agerkvist og uddyber:

”I den forbindelse kommer deres folkeskolelærer nemlig med op og overværer den undervisning, som deres elever får, og så kommer de også med til den undervisning, gymnasieeleverne på første overgang modtager. Derudover kommer vi gymnasielærere også med ned i folkeskolen og overværer deres modul. Det betyder, at der også er en udvikling af lærerne i den forbindelse”.

Og det har været lidt af en øjenåbner, lyder det fra Dorthe Petersen Agerkvist.

”Eksempelvis er jeg blevet bevidst om, at der er nogle ting, vi kalder noget forskelligt. Og når man bliver bevidst om de forskellige begreber, vi bruger i vores undervisning, så bliver det jo meget nemt lige at nævne begge betegnelser både i folkeskolen og på gymnasiet”, fortæller Dorthe Petersen Agerkvist og forklarer:

”Jo mere vi bliver opmærksomme på det, des lettere bliver det for eleverne at forstå, at vi snakker om det samme”.

Fysik/kemi kræver mere matematik på gymnasiet

Og ifølge Dorthe Petersen Agerkvist er der særlige overgangsproblemer til stede, når det kommer til undervisningen i faget fysik/kemi.

”I fysik/kemi er det særligt anvendelsen af matematik, der gør overgangen mere besværlig”, fortæller Dorthe Petersen Agerkvist og uddyber:

”De øvelser som folkeskolelærerne gerne vil lave med deres elever, minder utrolig meget om dem, som vi gerne vil lave med eleverne. Den store forskel ligger i virkeligheden i efterbehandlingen, hvor vi på gymnasiet gerne vil have at eleverne anvender matematikken mere i fysik/kemi”.

Udover at lette overgangsproblemerne synes Dorthe Petersen Agerkvist også, at det er en stor fornøjelse, når folkeskolelærerne og deres elever kommer på besøg.

”Jeg synes, at det er en rigtig stor fornøjelse at have besøg af de her folkeskoleelever, og det har været nogle gode forløb, vi har haft sammen. Og så er det altid sjovt at tage imod nogle af dem igen senere, når de starter på gymnasiet”.

Forskning bekræfter samarbejdsvejen

Og at samarbejdet er den rigtige vej at gå, er ikke en ny erkendelse, lyder det fra den tidligere aktive forsker på området Martin Krabbe Sillasen.

Tilbage i 2004 var han med til at lave et forsøg i Silkeborg og Bjerringbro, hvor man på lærerniveau var på besøg ved hinanden. Her skulle lærerne observere og kommentere på hinandens undervisning.

”En af de væsentligste refleksioner fra gymnasielærernes perspektiv efter deres besøg i folkeskolens naturfagsundervisning var, hvor meget tid lærerne skulle bruge på disciplinerende aktiviteter og skabe ro til at lave faglig undervisning”, fortæller Martin Krabbe Sillasen og slår fast:

”Jeg tror, at det kunne være gavnligt, hvis man over en længere periode lavede nogle lærerudvekslinger for at skabe nogle grundlæggende forståelser af forskellene i uddannelseskulturer”.

Ifølge Martin Krabbe Sillasen er der nemlig tale om nogle indgroede forskelle i undervisningskulturer:

”Det er jo en helt grundlæggende udfordring i den måde også vores læreruddannelsessystem er skruet sammen på. De kommer jo fra flere forskellige kulturer. Grundskolelærere bliver uddannet på læreruddannelser som har en kultur, mens gymnasielærere primært bliver uddannet fra universiteterne med en anden uddannelseskultur”, siger Martin Krabbe Sillasen