"Vi kan se, at vores massive satsning på mellemtrinnet virker, så eleverne bliver bedre år for år. I 1.-3.klasse måler vi afkodning, mens vi på mellemtrinnet prøver læseforståelse, og det gør det reelt umuligt at sammenligne resultaterne i indskolingen med dem fra 5.klasse. Men fremgangen er markant," fortæller Dorte Kamstrup, som er læsekonsulent i Slagelse Kommune. Det næste store problem, der skal tackles, er læseniveauet i de ældste klasser, mener hun.

Og synspunktet illustreres af de nyeste Pisatal.

Derfor bør regeringen ikke bruge penge på læsning i 2.klasse, men på forskellige typer læseprojekter, så der kan sættes målrettet ind netop der, hvor der lokalt er behov, mener Dorte Kamstrup.

Hun får opbakning af sin kollega i Fredesborg Kommune, læsekonsulent Marianne Thorsen, der også arbejder med en systematisk læseindsats på mellemtrinnet.

"Kommunernes og skolernes behov er jo forskellige, så det ville være fint med en pulje, som kommunerne kunne søge til netop deres projekter", siger hun og efterlyser mere læseforskning.

"Der er behov for øget forskning på området. Nationalt Videncenter For Læsning er i gang, men det er slet ikke nok. Vi har brug for mere viden om, hvad der skal ske, hvordan det skal ske og hvad der sker," siger Marianne Thorsen, som også er formand for Læsekonsulenternes Landsforening. Og hun får tilsutning fra professor Carsten Elbro, der forsker i læsning ved Københavns Universitet.

"Vi har brug for udviklingsarbejder med rigtige elever og rigtige lærere og for stærke forskningsdesign, som kan give os pålidelig viden om, hvad der virker her i Danmark", siger Carsten Elbro.

Markante fremgange på mellemtrinnet

"I Slagelses 5. klasser er der igen i år sket en fremgang på mellem fire og seks procentpoint. Det er markant. Og også i år kan vi registrere et fald i antallet af usikre læsere", fortæller Dorte Kamstrup.

I 2009 vedtog kommunen en handleplan for læsning på mellemtrinnet, som blev fulgt op med 30 timers kursus for alle lærere, der underviser i dansk i 3.-5. klasse, og nye læsehandleplaner for alle klassetrin fra børnehaveklassen til og med 5.klasse. Planerne er nu ved at blive realiseret, og det understøttes af et nyt elektronisk netværk for mellemtrinets dansklærere og et netværk om læsning for faglærere, der underviser på mellemtrinnet.

"Det er vigtigt, at det lange, seje træk med at forbedre læsekompetencerne fortsætter. Og det er vigtigt, at der er fokus på læsning i hele skoleforløbet og i alle fag," siger Dorte Kamstrup,

Netop nu er alle lærere, der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendomskundskab på 3.-5.klassetrin i Slagelse derfor i gang med et kursus i faglig læsning, og næste år gælder det overbygningen.

I Fredensborg Kommune er man i gang med en tilsvarende satsning, fortæller Marianne Thorsen:

"Alle lærere har været på kursus i faglig læsning, og vi har fulgt op med kurser i faglig læsning for dansk-, matematik- og naturfagslærere og for lærere, der arbejder med elever, der har dansk som andetsprog."

Og det giver fornemme resultater: Fra 2008 til 2010 er gruppe af hurtige og sikre læsere i Fredensborgs 5.klasser steget med 11 procentpoint - fra 50 til 61 procent, og i samme periode er antallet af meget svage læsere faldet fra 14 til 10 procent.

Folkeskolens smertensbarn

Læsning i de ældste klasser er folkeskolens store smertensbarn, for der gøres der slet ikke nok i forhold til elevernes læsekompetencer, mener Dorte Kamstrup. Og hendes synspunkt sættes i perspektiv af de nyeste Pisa-tal, som viser, at danske 15-årige læser på gennemsnitsniveau i OECD-landene.

"Rigtig mange kommuner har oprustet kraftigt i forhold til læsning i de yngste klasser, og man er på vej på mellemtrinnet. Men det kniber i udskolingen, hvor alt for mange stadig ikke læser så godt, som de kunne, hvis de fik den rigtige hjælp," siger hun.

Brug for statspenge til læsesatsning

"Vi skal op på et læseniveau, så 95 procent af eleverne kan klare en ungdomsuddannelse. Så hvis regeringen vil støtte læseudviklingen, skal man ikke satse entydigt på penge til et læseløft i 2.klasse," siger Dorte Kamstrup.

Der er brug for en pulje, hvor kommunerne kan søge penge økonomisk støtte til forskellige typer læseprojekter. Det er forskelligt, hvad der er brug for fra egn til egn, og kommunekasserne er slunkne, siger hun.

"Hvis vi kunne søge til konkrete projekter på forskellige klassetrin og til forskellige typer læseindsatser, så ville folkeskolen kunne rykke samlet".

Tilbagegang i 3.klasse

Men den voldsomme satsning på mellemtrinnet har tilsyneladende haft en lidt uheldig bivirkning i Slagelse. I hvert fald viser resultaterne fra læseprøverne i maj, at kommunens 3.klasser i år læser lidt mere usikkert. Mens 80 procent af eleverne i 3.klasserne i 2009 var sikre og hurtige læsere, er denne gruppe i år faldet til 76 procent, og samtidig er andelen af sikre, men lidt for langsomme læsere steget fra 14 til 17 procent. Den lille gruppe upræcise læsere er uændret på to procent, mens andelen af de mest usikre er steget fra fire til fem procent.

Når man flytter fokus til et nyt område, er der altid fare for, at der blive mørkt andre steder, og det må ikke ske, mener Dorte Kamstrup.

"Tallene giver stof til eftertanke, men jeg kan ikke se en entydig årsagssammenhæng, og der er stor variation fra skole til skole," siger hun.

En del af forklaringen på tilbagegangen kan måske være, at nogle skoler er gået over til et nyt dansksystem, som lægger vægt på litteratur og læseforståelse, men forsømmer læseafkodningen, mener Dorte Kamstrup.

Og Marianne Thorsen supplerer:

"Læsning er en færdighed, der skal trænes, udvikles og holdes ved lige. I 3.klasse er der en lille gruppe elever, der stadig er usikre i afkodningen, de skal selvfølgelig fortsat undervises i afkodningsstrategier. Det er vigtigt, at eleverne får automatiseret deres afkodning, så de får læsehastigheden sat op og får en bedre forståelse af det læste."

Kamstrup og Thorsen understreger begge, at der fortsat skal arbejdes systematisk med både afkodning og læseforståelse, når man begynder at arbejde med litteratur.

Drengene skal med

Den nye Pisa-undersøgelse viser endnu engang, at drenge gennemsnitlig er markant mindre glade for at læse end piger.

Til det siger læsekonsulenternes formand, Marianne Thorup, at hun tror, at meget af den skønlitteraturlæsning, skolen arbejder med, mest appellerer til pigerne.

"Drenge vil måske hellere læse fagtekster om raketter, dinosaurer eller knallerter. Og under alle omstændigheder er det vigtigt, at der kommer fokus på, hvordan vi også får drengene til at fortsætte med at læse. I dag stopper alt for mange af dem med at læse på mellemtrinnet."