Ghettopakken

Vi kunne se et mindre fald i det ulovlige fravær, men ingen af de interviewede snakkede om, at det betød, at eleverne faktisk var mere i skole, forklarer senioranalytiker hos Vive Mikkel Giver Kjer
Vi kunne se et mindre fald i det ulovlige fravær, men ingen af de interviewede snakkede om, at det betød, at eleverne faktisk var mere i skole, forklarer senioranalytiker hos Vive Mikkel Giver Kjer

Fraværsstraf:  Fraværet faldt lidt – men vi ved ikke, om eleverne var mere i skole

Eleverne har fået mindre ulovligt fravær, men om risikoen for at miste børnechecken har fået flere elever til at komme i skole vides ikke, forklarer forsker om loven, som Tesfaye vil gøre til en permanent del af skolen.

Publiceret Senest opdateret

”Hvis det er et argument, så er det et sørgeligt argument".

Sådan lød det tidligere på ugen fra Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening om Mattias Tesfayes forklaring på, hvorfor forældre fortsat skal kunne miste børne- og ungeydelsen, hvis deres barn har mere end 15 procent ulovligt fravær fra skolen i løbet af et kvartal.

Undervisningsministeren, der tidligere har været kritisk over for fraværsstraffen mener nu, at den kan sikre, at ”ingen børn flyver under radaren”.

Men hvad ved vi egentlig om, hvilken effekt fraværsstraffen har haft?

Det er ikke lige til at give et klart svar på, lyder det fra personen, der står bag den officielle evaluering af effekterne, senioranalytiker hos Vive Mikkel Giver Kjer.

”Isoleret set kan vi se, at loven har haft en effekt på det ulovlige fravær, men man kan diskutere, om effekten står mål med det arbejde, som loven lægger på lærere, skoleledere og forvaltning”, siger han.

Skolerne fortæller ikke om større fremmøde

Konklusionen bygger han dels på registerdata for elevernes fravær, dels på interview med 60 lærere, ledere og konsulenter i de kommunale forvaltninger.

Her viser data et mindre fald i andelen af elever med meget ulovligt fravær, men til gengæld viser interviewene en gennemgående utilfredshed med loven hele vejen igennem systemet.

Reglerne om fraværsregistrering

- Der skal foretages én daglig registrering af fravær for eleverne i 0.-6. klasse

- For eleverne i 7.-10. klasse skal der også registreres ved skoledagens afslutning

- Fravær registreres som ulovligt, medmindre årsagen er sygdom, funktionsnedsættelse (eller lignende), eller fravær på grund af ekstraordinær frihed, som er godkendt af skolelederen

- Fravær registreres som ulovligt, hvis ikke forældrene har informeret om årsagen senest samme dag ”eller i helt særlige tilfælde i rimelig tid derefter”.

Kilde: Fraværsbekendtgørelsen

”Der er ikke mange, der støtter op omkring denne her lovgivning, uanset om vi spørger lærere, skoleledere, skolechefer og fraværskonsulenter i forvaltningen”, siger han.

Mikkel Giver Kjer tør samtidig ikke slå fast, om fraværsstraffen faktisk har fået flere elever til at komme mere i skole.

Ved I, om faldet i ulovligt fravær skyldes, at skolerne registrerer anderledes end tidligere, eller om elever faktisk kommer mere i skole?

”Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Men på de seks skoler, Vive besøgte, var der ikke nogen, der nævnte, at loven har ført til større deltagelse i klasselokalet”, siger han.

Forældre er blevet bedre til at give besked

Ifølge Mikkel Giver Kjer kan faldet i ulovligt fravær også skyldes, at elevernes fravær i mindre grad bliver talt som ulovligt, fordi forældre er blevet bedre til at oplyse skolen om årsagen til fraværet.

”En del af lovens formål har nok været at ’opdrage’ forældrene til at informere om deres børns fravær, og det er måske i højere grad det, der ligger i faldet, end det er øget deltagelse i klasserne”, forklarer han.

Både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening har udtrykt stor ærgrelse over, at Mattias Tesfaye vil fortsætte fraværsstraffen.

Tror du, at ministeren har ret i, at færre børn går under radaren med denne her lov?

”Det er i hvert fald et ekstra redskab i værktøjskassen. Jeg tror, at den største effekt er, at loven har skabt en seriøsitet omkring fravær”, siger han.

Nogle kan være blevet straffet ved en fejl

Ifølge Mikkel Giver Kjer er skolernes registrering blevet markant bedre, men der er stadig store udfordringer med, at der registreres forskelligt fra skole til skole og kommune til kommune.

Evalueringen viste, at der stadig sker mange fejl i fraværsregistreringen.

”Ifølge vores interview er mange sager blevet omgjort efter, at sagen om for højt ulovligt er røget videre til forvaltningen, fordi der har været fejl i registreringerne”, fortæller Mikkel Giver Kjer.

Ifølge Mikkel Giver Kjer er det omvendt heller ikke utænkeligt, at nogle forældre er blevet økonomisk ramt ved en fejl.

”Når vi ser, at der er så mange sager med fejlregistreringer, så er det jo en mulighed, at nogle sanktioner har været fejlbehæftet”, siger han.

Det viste Vives evaluering

- Der er store forskelle i, hvor ofte kommunerne har valgt at trække i børne- og ungeydelsen. En mulig forklaring er, at myndighedspersoner, som træffer beslutning om et træk, ikke tror på denne type sanktion til at forbedre elevernes fravær.

- Eleverne med højt ulovligt fravær i højere grad har forældre uden uddannelse og job, har lave indkomster, har hyppige familieskift samt forældre, der fx har psykiske vanskeligheder, misbrug samt sigtelser.

- Skolelederne har en oplevelse af, at loven blot er en administrativ byrde. For mens er forpligtiget til at underrette alene på baggrund af elevens ulovlige fravær, afviser forvaltningen ofte at trække i børnechecken af årsager, som skolelederne ”er fuldt bevidste om, men som de ikke oplever at kunne tage til indtægt i deres underretning”.

Kilde: Evaluering af lov om styrket forældreansvar

3 årsager til, at ministeriet gættede så forkert

Den nu et år gamle evaluering anslog, at det samlede antal stop af børneydelsen i skoleåret 2022/23 formentlig omfattede i omegnen af 1200 elever. Et tal, der er meget langt fra de  mere end 15.000 elever, som undervisningsminisriet på forhånd havde estimeret med.

Hvad tror du er årsagen til, at antallet af elever er så meget lavere, end ministeriet oprindelig forventede?

”Der er der nok tre årsager til. 1) På grund af Covid-19 var lovgivningen suspenderet i halvandet år. 2) Der gik et halvt år fra loven blev indført, til skolerne fik besked på, hvordan der skulle registreres. Det har skabt en forsinkelse. 3) I lovgivningens første levetid var der en ret bred fortolkning af, hvad der kunne betragtes som undskyldige omstændigheder til fraværet”, siger han og understreger, at den primære årsag nok er den lange periode, der var præget af corona.

Vive har anbefalet endnu en evaluering

I evalueringen står der desuden, at Vive finder det ”hensigtsmæssigt”, at der bliver lavet endnu en evaluering af loven for at have data fra en periode, der er længere efter væk fra corona-tiden og for at have viden ”om eventuelle langsigtede og varige virkninger” af fraværstraffen.

Vive anbefalede desuden, at man i en ny evaluering også skulle interviewe forældre og elever, der har været i berøring med lovgivningen.

Er det din vurdering, at regeringen med jeres ene evaluering har et tilstrækkeligt oplyst grundlag at træffe en beslutning på?

”Vores undersøgelsesperiode var i høj grad præget af covid-19, men det er en god ide at få mere viden om, hvordan loven faktisk virker. Ikke mindst fordi forskningen viser, at der ikke er systematiske, positive og længerevarende effekter på elevernes fremmøde ved at gøre familiers ydelser betinget af elevernes fremmøde”, uddyber han.

Mikkel Giver Kjer er til gengæld enig med ministeren i, at det er en god ide at tilbyde kommunerne vejledning i, hvis fraværsstraffen skal fortsætte.

”Det er faktisk noget, vi også anbefaler i vores evaluering. For vi kan blandt andet set, at kommunerne har haft forskellig praksis i forhold til, hvad undskyldige omstændigheder kan være. Så det vil givetvis have en positiv virkning i forhold til at skabe en mere ensartet håndtering af sagerne”, siger han.

Powered by Labrador CMS