Sofie Krogsgaard og Susan Bjerregaard fra U-start modtog Den Kriminalpræventive Pris af justitsminister Nick Hækkerup.

Fraværsprojektet U-start vinder pris

"Der er stadig for mange børn og unge, som balancerer på kanten af samfundet. Med det ene ben i den lovlydige lejr og det andet ben i kriminalitet", sagde justitsminister Nick Hækkerup, da han i dag overrakte Den Kriminalpræventiv Pris til Hvidovres fraværsprojekt U-start.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Når vi tænker, at det her projekt er kriminalpræventivt, er det fordi, vi ved, at skoletilknytning er noget af det mest beskyttende, der findes for børn", forklarer direktør for Børn & Velfærd i Hvidovre Kommune Susan Bjerregaard i en pressemeddelelse.

Indsatsen hos U-start er målrettet børn og unge, der på grund af store og komplekse problemer har haft fravær i lange perioder. U-start arbejder med det enkelte barns behov, hvor man tager højde for fx problemer i  familien, traumer, diagnoser og misbrug, der har indflydelse på barnets trivsel. 

Læs Folkeskolens artikel om U-start fra 2019: 

Hurtig indsats får elever tilbage i klassen