For nylig viste en stor kortlægning fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), at der er udsigt til en ret markant nedgang i antallet af tysklærere.

Kortlægningen forudser, at der om 20 år vil være 2.324 færre lærere med formel kompetence i tysk i folkeskolen, og det vil få kompetencedækningen i faget til at falde med ni procentpoint.

Det vækker massiv bekymring i Sproglærerforeningen. Og det fik i starten af december formand Rita Mogensen til at sende et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Thiel (S) samt partiernes undervisningsordførere.

Næsten hver tredje fransklærer er ikke linjefagsuddannet

Udfordringer i mange sprogfag

Her peger hun på de store udfordringer med tysk, og hun gør samtidig opmærksom på, at det ikke kun tysk er, der står til at miste flere lærere, end der forventes at komme til. For især sprogfagene i gymnasiet forventes at stå med en massiv mangel på lærere.

Antallet af undervisere forventes at falde med 44 procent i italiensk, 36 procent i fransk og 18 procent i tysk, skriver formanden for Sproglærerforeningen i brevet.

"Det er dybt problematisk, og derfor er det vigtigt, at vi gør politikerne opmærksomme på, at der er brug for handling nu. For det gælder jo hele fødekæden. Det hele starter i folkeskolen, hvor det er helt afgørende, at eleverne møder dygtige og engagerede tysklærere. For det gør, at de også vælger faget, når de går videre i gymnasiet", siger Rita Mogensen.

Penge til uddannelse af flere tysk og fransklærere

8. december blev samtlige partier i Folketinget enige om at afsætte 40 millioner til at uddanne flere tysk- og fransklærere i folkeskolen og gymnasiet. Pengene skal fordeles til både professionshøjskolerne og universiteterne.

Aftale: Millioner skal få flere til at uddanne sig til tysk- og fransklærere

Rita Mogensen glæder sig over den politiske aftale.

"Vi er rigtig glade for at tysk og fransk er blevet tildelt 40 millioner. Det er helt afgørende, at de kommende sproglæreres egne sproglige kompetencer bliver styrket, så de kan være gode rollemodeller for deres elever. Dels ved, at der bliver flere undervisningstimer på læreruddannelsen. og dels ved praktikophold i udlandet. Jeg har hørt fra undervisere på læreruddannelsen, at mange studerendes sproglige niveau er for lavt, når de begynder på uddannelsen, og at der ikke er timer nok til at opgradere deres sproglige niveau med alle de andre områder, der skal undervises i", siger hun.

Kompetencedækningstallene er kunstigt høje

Ifølge Rita Mogensen kan den ekstra bevilling dog ikke alene vende udviklingen. Det skyldes blandt andet, at der ifølge hende er større problemer med at dække sprogfagene i dag, end de officielle tal fra Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart viser.

For godt nok er tysk og fransk tæt på begge at nå det politiske mål om en kompetencedækning på 95 procent. Men det skyldes, at mange skoleledere vurderer, at deres sproglærere har kompetencerne til at undervise i faget, selvom de ikke er linjefagsuddannede, viste kortlægningen fra NCFF.

Undervisningskompetencen kan nemlig bestå af tre kategorier: Der er formel kompetence, som dækker over lærere med en relevant linjefagsuddannelse. Der er lærere med ingen kompetence, og så er der vurderet kompetence.

Sproglærerforeningen 50 år: Sprogsynet er ændret og udviklingen fortsætter 

Og her viser det sig, at hele 26 procent af franskundervisningen sidste skoleår var planlagt til at blive varetaget af lærere med vurderet kompetence. Samtidig havde fem procent slet ingen kompetencer til at undervise i fransk.

Det betyder, at næsten en tredjedel af fransklærerne i folkeskolen ikke har læst fransk på læreruddannelsen.   I tysk var 16 procent af timerne planlagt til at blive varetaget af lærere med vurderet kompetence, mens seks procent ingen kompetencer havde til at undervise i en folkeskoleklasse i tysk.

"Alle tysklærere bør have tysk som deres undervisningsfag. Det giver et helt falsk billede, når man inkluderer den vurderede kompetence i det samlede tal. Vi mener alene, at kompetencebegrebet bør bestå af formel kompetence. Og så må kommunerne og skolerne få sendt deres lærere på efteruddannelse, så de kan opnå formel kompetence", siger Rita Mogensen.

Minister: Udfordringer bliver ikke løst med et snuptag

Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen (S) skrev i fredags i et indlæg til folkeskolen.dk/tyskfransk, at han mener, at der er brug for flere tysklærere. Og at de 40 millioner ikke er nok til alene at løse udfordringerne.

"Jeg ved godt, at udfordringerne ikke bliver løst med et snuptag eller med penge alene. Der er behov for et vedvarende fokus på at genskabe respekten for fremmedsprog som en kompetence. Vi skal have en stærk sproglig fødekæde gennem uddannelsessystemet, så vi også i fremtiden har dygtige folkeskolelærere, gymnasielærere og kandidater til erhvervslivet, der taler tysk", skrev ministeren.

Uddannelsesminister: Sprogene er vigtige - og ikke et levn fra fortiden