Et udvalg under ledelse af parlamentets formand har netop anbefalet "en lovgivning der udtrykkeligt forbyder ethvert synligt tegn på religiøst eller politisk tilhørsforhold". Og Socialistpartiet har meddelt sin beslutning om at fremsætte et sådant lovforslag. Dermed synes der at være flertal i parlamentet for et forbud, som imidlertid kun vil omfatte de offentlige skoler. De private skoler, som overvejende er katolske, fritages for kravet om total religiøs neutralitet.

De politiske udmeldinger er kulminationen på en flere måneder lang debat om, hvordan skolen skal forholde sig til unge piger, der insisterer på at bære det islamiske tørklæde, hidjab. To gymnasieelever er netop blevet bortvist fra et gymnasium i Aubervilliers nær Paris. I Lyon i den sydlige del af landet har lærerne nedlagt arbejdet for at få skolemyndighedernes opbakning til en bortvisning.

De nuværende regler er nemlig uklare og vanskelige at administrere i praksis, mener tilhængerne af en ny lov. Af hensyn til religionsfriheden er religiøse symboler tilladt, så længe det ikke er alt for iøjnefaldende og ikke ledsages af provokerende eller missionerende adfærd. Det er dermed overladt til den enkelte skole at vurdere, om tørklædet holder sig inden for lovens rammer.

Et generelt forbud sikrer, at alle sager behandles ens. Og for at undgå beskyldninger om diskrimination af en bestemt trosretning skal loven omfatte alle religiøse tegn, også kors og kippaer.

Til gengæld understreger både Socialistpartiet og parlamentsudvalget, at bortvisning kun skal være en sidste udvej, når alle forsøg på mægling og dialog er mislykket.

Anbefalingen fra parlamentsudvalget er en af de meldinger, præsident Jacques Chirac afventer, før han tager stilling til tørklæderne. En anden kommission, som kulegraver religiøse spændinger i det offentlige rum, skal afslutte sit arbejde i december.