Artiklen er opdateret torsdag eftermiddag med kommentarer fra Tænketanken Dea, red.
På basis af resultater fra de 'gamle' nationale test sætter tænketanken Dea i dag spørgsmålstegn ved den såkaldte klassekammerateffekt, som siger, at det gavner elevernes faglige præstationer at gå i klasser med blandet fagligt niveau.
De nationale test er i gang med at blive nyudviklet, efter at en meget stor evaluering i 2020 slog fast, at testene ikke måler sikkert på elevniveau. Det er dog aldrig blevet undersøgt, om testene måler sikkert på klasseniveau. Tænketanken Dea kigger i et notat, som er offentliggjort torsdag morgen på, hvordan eleverne klarer sig i forhold til deres egen klasse i de nationale test i de yngste klasser. Dernæst sammenholder Dea testresultaterne med, hvordan de samme elever klarer sig ved afgangsprøven.
Konklusionen er, at en elev, der i de små klasser klarer sig godt i forhold til sine klassekammerater, klarer sig bedre på den lange bane end en elev med samme testresultat, der har klassekammerater, der fagligt klarer sig bedre.
"Forskellen mellem at rangere blandt de fagligt mest udfordrede ift. klassekammeraterne (have
et testresultat blandt de 10 pct. dårligste) og de fagligt stærkeste ift. de samme (have et testresultat blandt de 10 pct. bedste) er i 9. klasse på 0,8-0,9 karakterpoint. Dette svarer til den samme forskel i karakterer, som der er mellem børn af henholdsvis ufaglærte forældre og forældre
med en professionsbachelorudddannelse", hedder det i analysenotatet.
"Resultaterne fra vores notat viser, at elever reagerer positivt på at være blandt de bedste i forhold til deres
klassekammerater, og det kan være med til at forklare, hvorfor undersøgelser af klassekammeratseffekter, i forhold til om svage børn får gavn af at gå i klasse med stærke elever, ikke altid finder de samme resultater. Det er værd at være opmærksom på, når der laves beslutninger, der har til formål at
definere, hvilke børn der skal gå på hvilke skoler", mener tænketanken Dea.
"Hvis vi forestiller os, at en fagligt udfordret elev skifter fra en klasse, der primært består af andre fagligt udfordrede elever, til en klasse med flere fagligt dygtige elever, vil det trække ned for
10
den fagligt udfordrede elev, da eleven nu rangerer dårligere i klassen. Fx hvis elevernes opfattelse af, hvor gode de er til et fag, har betydning for, hvor interessant de synes, at faget er, og hvor
meget tid og energi, de bruger på at blive bedre i faget, kan der være positive effekter af at styrke
elevernes faglige selvtillid, uanset hvordan de klarer sig fagligt. Hvis vi alene forholder os til denne
sammenhæng, vil et fokus på mere blandede klasser ift. fx socioøkonomi alt andet lige trække i
retning af, at de fagligt udfordrede elever vil klare sig dårligere".
Brugen af data fra nationale test til forskning har været stærkt omdiskuteret, siden professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner i 2019 afdækkede store problemer med målingerne. Efterfølgende har Styrelsen for It og Læring genberegnet testresultaterne fra 2015 og frem, men det er ikke sket for resultaterne fra før 2015.
Dea: Der vil altid være 'støj'
I Tænketanken Dea oplyser cheføkonom og underdirektør
Kristian Thor Jakobsen, at Dea er opmærksom på, at man politisk har besluttet
at stoppe de hidtidige nationale test, og at man har konstateret, at de måler
meget upræcist på elevniveau.
”Der vil altid være ’støj’ i en test. Og vi ved godt, at der
her er stærkt begrundet mistanke om, at der er meget støj, når det gælder de
her test. Men vi mener, at vi minimerer problemerne med usikkerheden, når vi
inkluderer 140.000 elever”.
”Det er et grundvilkår, at målinger upræcise. Men hvis det
var helt tilfældigt, hvordan eleverne placerede sig, ville vi jo nok ikke kunne
se de tendenser, som vi ser”. Og desuden bekræfter
vores resultater også, hvad man finder i andre lande.
Som jeg forstår de forskere, der har afdækket, at de
nationale test måler forkert, så er der ikke tale om, at de måler tilfældigt,
men om at de måler skævt?
”Det er det muliges kunst. De nationale test var den eneste
mulighed, når vi gerne vil se, om vi kunne finde de samme tendenser som i
udlandet ift., om det betyder noget for børn at gå i klasse med mange, der fx
klarer sig bedre fagligt set. Vi ser selvfølgelig frem til, hvis der kommer
nogle nye test, som måler mere præcist, og så kan vi jo gentage det her, og se,
om det viser det samme. Men igen bekræfter vores
analyse resultaterne fra lignende udenlandske studier, så jeg tænker klart, at
det vil være tilfældet”, siger Kristian Thor Jakobsen.
