Debat

Forbedrer man sig fagligt ved at tage tests?

Forskere ved Åhus Universitet har bevist, at de nationale tests forbedrer den faglige kunnen. Men hvad er det egentlig, de har bevist?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et nyt indspark i debatten om de nationale test har uden den store dybdebehandling været lanceret i pressen i et forholdsvis beskedent Ritzau notat.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-forskning-nationale-test-styrker-eleverne-markant

I al sin korthed går det ud på, at nogle økonomer har lavet en undersøgelse af effekten af, at nogle elever i 2010 ikke fik taget tests på grund af et teknisk sammenbrud. Man har så undersøgt forskellen i senere scorer i NT for eleverne, hvor de, der ikke tog testen fungerer som kontrolgruppe for dem, der tog testen. Man kommer så til det resultat, at de, der tog testen, gennemsnitligt set har et bedre resultat ved senere tests end dem, der ikke tog testen. Rapporten i sin helhed kan læses her:  

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

https://dpsa.dk/papers/NT_Paper_180917.pdf?fbclid=IwAR2jL2u9rDUeEe0cKrp6IivQXDbBftZuP1Wdw18IcxzVUrFwkqZi_2upzgU

Jeg kunne ønske mig et lidt bedre gennemarbejdet indlæg fra min side, men var egentlig overbevist om, at Folkeskolens journalister ville kaste sig over sagen. Men dette skete vist ikke, så derfor dette korte indlæg.

Det, der for mig at se, er væsentligt her, er at et “nyt” læringsbegreb er ved at finde ind i skolen. Det er forbilledligt formuleret i vismandsrapporten om grundskolens produktivitet: "Produktionen af læring foregår primært ved videreformidling af viden fra en person (læreren) til en anden (eleven)." ( side 67)  

https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/p19/kapitel_1/p19_kapitel_i.pdf

Problemet er, for mig at se, at diskussionen overhovedet ikke kommer til at handle om, om eleverne lærer noget eller ej, men om hvordan de performer. Jeg tillader mig at citere mig selv fra et andet indlæg her på sitet:

“Skolereformen kom til at betyde, at man på forhånd definerede, hvad der var værd at vide og kunne. Dette formidlede man til eleverne og ”testede”, om de kunne præstere en adfærd, der demonstrerede, at de var i stand til at performe, som om de var i besiddelse af den på forhånd definerede ønskværdige viden og kunnen.”

https://www.folkeskolen.dk/699359/udvikling-af-den-nye-virkelighed-vs-formidling-af-den-eksisterende

For det første måler testene ikke den rent performative læseevne særligt godt, og for det andet måler de overhovedet ikke alt det, som læsning virkelig handler om: indlevelse, reflektion, oplevelse, evne til at bruge det læste i eget liv osv osv. Og det samme gælder i øvrigt matematik, som noget nær er reduceret til bogholderi og statik (med dyb respekt for begge discipliner).

Så lad os i stedet for at diskutere, hvorvidt testene måler elevernes evne til at opføre sig, som vi gerne vil have det, komme til at tale om, hvordan vi giver eleverne de bedste muligheder for at vokse op til selvstændige tænkende og følende væsner.

Illustration: 

MELANCHOLIA   - Albrecht Dürer  (1471–1528),  Date 1514, Medium copper plate

Powered by Labrador CMS