”Det er en alvorlig situation”.

Sådan lyder vurderingen fra formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), når han kigger på en undersøgelse af de netop færdigforhandlede kommunale budgetter for 2023.

Konklusionen er nemlig, at 47 procent ud af 76 undersøgte kommuner skal spare på skoleområdet. Og i flere tilfælde er der tale om omfattende indhug i økonomien på skoleområdet.

”I nogle kommuner er det ganske alvorlige besparelser, hvor vi er oppe i store millionbeløb, og folkeskolen har brug for det stik modsatte. Der er brug for investeringer i fremtiden og flere investeringer i børn og unge”, siger DLF's formand.

Gordon Ørskov Madsen forudser, at besparelserne oftest vil blive finansieret ved at skære ned på antallet af ansatte på skoleområdet, og her vil det også komme til at ramme lærerne. En politisk fejltagelse, hvis man spørger ham.

”Det største samfundsproblem lige nu sammen med klimakrisen er massiv mistrivsel hos børn og unge, og det bliver kun værre, hvis man skærer ned på personalet og skaber mere stress hos lærerne. Stress blandt lærere er i forvejen stigende, og vi er simpelthen nødt til at skabe et overskud hos læreren, hvis de skal kunne tage sig af eleverne og især de elever, der har særlige behov og som ikke trives”, siger Gordon Ørskov Madsen.

DLF: Kommunerne skal have lov til at hæve skatterne

I undersøgelsen er Danmarks Lærerforenings lokalkredse blevet spurgt om, hvorvidt der er udsigt til økonomiske forbedringer, forringelser eller økonomisk status quo på skoleområdet.

Kredse i 76 kommuner har svaret. I 42 procent af kommunerne bliver økonomien for skolerne hverken værre eller bedre næste år, og kun i ti procent (altså otte kommuner) er der faktisk udsigt til økonomiske forbedringer, lyder svaret.

Med udsigt til flere plejekrævende ældre de kommende år og en generelt dårlig økonomi i mange kommuner, forstår Gordon Ørskov Madsen godt, hvorfor det kan være svært at prioritere folkeskolen.

”Jeg kan sagtens forstå det dilemma, som kommunerne kommer til at stå i. Vi går ind i en periode, hvor der er færre midler at gøre godt med, og hvis kommunalbestyrelserne skal give flere penge til et område, kommer de til at tage dem fra et andet område”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener derfor, at kommunerne blandt andet skal have lov til at hæve skatterne.

”Hvis vi bare fortsætter med den budgetlov, der gælder nu, hvor kommunerne ikke må hæve skattene eller bruge deres overskud til øget forbrug, så holder man kommunerne i en økonomisk spændetrøje”, siger han.

Vi skal tale om skolen som en investering, ikke en udgift

Men løsningen handler ikke bare som skatter og systemer.

En af DLF store opgaver er at få politikerne og landets toneangivende økonomer til at se på skoleområdet som en investering og ikke en udgift, forklarer Gordon Ørskov Madsen.

”Samfundet bruger rigtig mange midler i dag på at rette op på liv, der er gået skævt, fordi man ikke har investeret i unge i tide. Det er både menneskelig og økonomisk dyrt, når unge på 25 år kommer ud på den anden side af et børne- og ungdomsliv uden uddannelse og uden kontakt til arbejdsmarkedet. Og det her problem vil udvikle sig, hvis vi ikke griber ind nu”, siger formanden.

Han henviser til et udspil fra Lederne og Dansk Arbejdsgiverforening, der vurderer, at samfundet kan spare 13,7 milliarder kroner, hvis man kan flytte én procent af de 25-årige, der i dag står uden uddannelse og kontakt til arbejdsmarkedet.

”Vi prøver at få det her på den politiske dagsorden, og vi rejser debatten i økonomiske kredse. Vi skal have til at tænke økonomisk anderledes, for ellers sker der ingenting”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Og ser man på den seneste rapport fra de økonomiske vismænd og på Børne- og Undervisningsministeriets nye samfundsøkonomiske gevinstberegner, RefudS, mener DLFs formand, at den økonomiske tænkning så småt går i den rigtige retning.

”Hele tankegangen om, at det er nødvendigt at investerer i lærere og i børn og unge vinder mere og mere frem, og det skal vi i DLF udnytte bedst muligt, og så skal vi også have det til at smitte af på den kommunale budgetlægning”, siger han.