Mange skoler bruger ekstra frihedsgrader til at fjerne store dele af den understøttende undervisning
9 ud af 10 skoler har gjort skoledagen kortere, og rigtigt mange skoler har valgt at fjerne langt størstedelen af den understøttende undervisning, viser en ny undersøgelse fra ministeriet.
Opdateret 22/02: Tidligere fremgik det, at en tredjedel af skolerne fjerner 80 procent eller mere af den understøttende undervisning. Det er forkert. Det er en tredjedel af de skoler, som anvender de udvidede frihedsgrader, som fjerner 80 procent eller mere af den understøttende undervisning.
I år har 89 procent af landet folkeskoler gjort skoledagen kortere, end det oprindeligt var den politiske intention, da man indførte skolereformen i 2014.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen viser også, at mange skoler udnytter den nye mulighed for at fjerne optil al understøttende undervisning fra elevernes skemaer.
Muligheden blev indført i kølvandet på skolenedlukninger i forbindelse med corona, og politikerne har siden videreført muligheden. Senest blev partierne i forligskredsen på Christiansborg i sidste uge enige om at forlænge muligheden til også at fortsætte næste skoleår.
Ifølge ministeriets nye undersøgelse bruger hver anden skole den ekstraordinære mulighed for at fjerne den understøttende undervisning til fordel for flere tolærertimer. I 2021 svarede 30 procent, at de anvendte den ekstraordinære mulighed.
Af de skoler svarer en tredjedel af skolerne, at de har fjernet mindst 80 procent af den understøttende undervisning. Ministeriet har ikke spurgt selvstændigt til, om skolerne har fjernet al af den understøttende undervisning.
Stort set alle af skolerne anvender al eller en del af resurserne fra den konverterede tid til to-voksenundervisning.
Men resurserne går også til indsatser til blandt flere bevægelsesaktiviteter og turboforløb.
Hver 10. skole har ikke fået afsatte penge til at styrke understøttende undervisning
Skolerne har også svaret på, om de har modtaget de ekstra
midler, der i 2019 blev sat af til at styrke den understøttende undervisning.
Her svarer 10 procent af skolerne, at de ikke har fået tilført midlerne.
Netop pengene til at styrke den understøttende undervisning skal fra 2024 i stedet gå til skolernes indsats for at løfte praktikken på den nye læreruddannelse.
