Ministeriet har spurgt landets skoler, om de bruger de ekstraordinære muligheder for at konvertere den understøttende undervisning.
Ministeriet har spurgt landets skoler, om de bruger de ekstraordinære muligheder for at konvertere den understøttende undervisning.

Mange skoler bruger ekstra frihedsgrader til at fjerne store dele af den understøttende undervisning

9 ud af 10 skoler har gjort skoledagen kortere, og rigtigt mange skoler har valgt at fjerne langt størstedelen af den understøttende undervisning, viser en ny undersøgelse fra ministeriet.

Publiceret Senest opdateret

Opdateret 22/02: Tidligere fremgik det, at en tredjedel af skolerne fjerner 80 procent eller mere af den understøttende undervisning. Det er forkert. Det er en tredjedel af de skoler, som anvender de udvidede frihedsgrader, som fjerner 80 procent eller mere af den understøttende undervisning.

I år har 89 procent af landet folkeskoler gjort skoledagen kortere, end det oprindeligt var den politiske intention, da man indførte skolereformen i 2014.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen viser også, at mange skoler udnytter den nye mulighed for at fjerne optil al understøttende undervisning fra elevernes skemaer.

Muligheden blev indført i kølvandet på skolenedlukninger i forbindelse med corona, og politikerne har siden videreført muligheden. Senest blev partierne i forligskredsen på Christiansborg i sidste uge enige om at forlænge muligheden til også at fortsætte næste skoleår.

Ifølge ministeriets nye undersøgelse bruger hver anden skole den ekstraordinære mulighed for at fjerne den understøttende undervisning til fordel for flere tolærertimer. I 2021 svarede 30 procent, at de anvendte den ekstraordinære mulighed.

Af de skoler svarer en tredjedel af skolerne, at de har fjernet mindst 80 procent af den understøttende undervisning. Ministeriet har ikke spurgt selvstændigt til, om skolerne har fjernet al af den understøttende undervisning.

Stort set alle af skolerne anvender al eller en del af resurserne fra den konverterede tid til to-voksenundervisning.

Men resurserne går også til indsatser til blandt flere bevægelsesaktiviteter og turboforløb.

Hver 10. skole har ikke fået afsatte penge til at styrke understøttende undervisning

Skolerne har også svaret på, om de har modtaget de ekstra midler, der i 2019 blev sat af til at styrke den understøttende undervisning.

Her svarer 10 procent af skolerne, at de ikke har fået tilført midlerne.

Netop pengene til at styrke den understøttende undervisning skal fra 2024 i stedet gå til skolernes indsats for at løfte praktikken på den nye læreruddannelse.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra 797 skoler (67 procent af landets folkeskoler). Undersøgelsen er geografisk repræsentativ, og der indgår besvarelser fra 96 ud af landets 98 kommuner. Data er indsamlet af Styrelsen for It og Læring (Stil), og afrapporteringen er udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).

I undersøgelsen har skolerne svaret særskilt på, om og hvordan de benytter en eller flere af de nuværende tre muligheder for at korte i skoledagen. De tre muligheder er:

1. Udvidede frihedsgrader, der kan anvendes på alle klassetrin

2. § 16 b, der kan anvendes i indskolingen eller ved konkret behov på mellemtrinnet eller i udskolingen for specialklasser eller specialskoler

3. § 16 d, der kan bruges på mellemtrinnet eller i udskolingen

Det er alene svarerne på skolernes brug af de såkaldte udvidede frihedsgrader, som denne artikel bygger på.

Kilde: Kortlægning af sene skoledage 2022

Powered by Labrador CMS