De fire film udgør én flygtningehistorie, som man virkelig bliver i dårligt humør af - især hvis man er lærer og dermed kan læse børn så klart.

De fire film er nemlig satser i et flygtningeopus, startende med flugt, fulgt af ankomst, en motivationsfremmende (ind)sats og sluttende med en finale, hvor vi er tilbage, hvor vi startede.

"Bawke" følger en far, der flygter med sin dreng under en lastvogn for at komme til Sverige, hvor faderen opdages af politiet. For at redde sin søn må han nægte at kendes ved ham; så mens drengen slår på politibilens rude og grædende råber "papa", bliver faderen kørt væk.

"I skjul" handler om politiets rolle i ankomstlandet, hvor en anonym, tegnet dreng taler om erfaringer med sit nye land, krydret med relevante sort-hvide klip fra "hjemlandet".

"Og hjertet er sort" beskriver livet i Aunstruplejren, hvor afviste asylansøgere skal bo, indtil de eventuelt kan hjemsendes. Lejren er en "motivationsfremmende foranstaltning", hvis opgave er at være værre end at tage tilbage til stedet, man flygtede fra - så det skal være slemt - og det er det. Uden penge, kun mad i kantinen (klokken 8, 12 og 18), uden skole for større børn eller udgang fra lejren; et rigtigt fængsel er nok bedre.

"Udvist" viser en familie, der er sendt retur til Kosovo, hvor især børnene får en svær tid; de taler godt dansk, men mangler sprogudvikling i "modersmålet", så skolegang og kammeratskab bliver vanskeligt. En sur lærer spørger i klassen, hvad de idioter dog laver i hendes klasse - der er ikke meget sympati at hente.

Filmene er gode til folkeskolen, især fordi de ser sagen fra børnehøjde, men nogle zapperbørn vil nok blive lidt utålmodige. Forståelsen for fremmede børn kan ikke undgå at blive øget ved arbejde med filmene, så deres mål nås.