I Gentofte Kommune indførte man elev­planer, før de blev lovpligtige, så det fortsatte bare med enkelte justeringer,da loven kom.

Derfor blev rutinerne gevaldigt for­styrret, da en konsulent udefra, Per Schaarup, en dag stillede det ret banale spørgsmål: »Hvad gør en plan tilen plan?«

Det skete for nylig på et møde for samtlige teamkoordinatorer på skolerne. I Gentofte har hvert årgangsteam en koordinator, som har været på en uddannelse af tre gange to dages varighed hos Per Schaarup. En af de metoder, han har lært dem, er »pædagogiske forstyrrelser« - den proces, der sættes i gang, når en person smider en så konkret opgave på bordet som at definere ordet »plan«.

For teamkoordinator Jeanette Nystrøm var det svært, de første gange hun gik til møde med sine kolleger og pludselig skulle spille ud med fine ord og begreber, som hun bad dem om at reflektere over.

»Jeg synes, vi stod lidt alene det første halve år, fordi ledelsen ikke havde meldt ud, at det var den retning, skolen skal udvikle sig i. Men det har ledelsen gjort nu, og mine kolleger kunne jo også godt se, at det var relevant«.

Hun er teamkoordinator for 3.-klasse-teamet og Christine Enø Helmudt for 9.-klasse-teamet på Gentofte Skole. De oplever det som et fantastisk løft både personligt, for teamet og for hele lærerværelset, at det daglige samarbejde med kollegerne er blevet flyttet fra drifts­niveauet til det refleksive niveau.

Alle team mødes hver tirsdag fra klokken 13 til 14.30. Og det var bestemt ikke noget problem at få tiden til at gå, før alle de pædagogiske forstyrrelser kom ind i billedet. Der skal planlægges skemaer, hvis en kollega er på kursus, planlægges temadage, projekter og ekskursioner, og der er altid en elev, man kan bruge meget tid på at diskutere, eller en kollega, der har haft en oplevelse, man kan tale længe om. Alt det skal stadig nås, men nu sørger koordinatorerne for, at der også bliver tid til at reflektere over undervisningen på et helt andet niveau.

Man får lyst til at gå til møde

»Jeg synes, vi er blevet gode til at få det minimeret. Og det betyder, at man virkelig får lyst til at gå til de her møder«, siger Christine Helmudt. »Vi har nogle diskussioner, jeg ikke har haft, siden jeg gik på seminariet«.

Hun har for nylig sat sit team til at arbejde med en dobbeltevaluering, der blandt andet består af den såkaldte plexusmodel - en udviklingsmodel, hvor man tager udgangspunkt i en række udsagn, fastlægger en vision, identificerer tegnene på, at udviklingen sker, og sætter en proces i gang. Teamet fandt frem til, at fleksibilitet skal være nøgleordet for en god undervisning og sikre en forskellig, varieret undervisning, fordi børn lærer forskelligt. En af lærerne har for nylig været på kursus i cooperative learning og kunne give de andre en stribe fif om samarbejdende læring og undervisning. Christine Helmudt opdagede, at en af de metoder, hun har lært hos Per Schaarup, går igen i den måde, man lærer eleverne at diskutere på i cooperative learning, nemlig modellen hvor to personer taler om mulighederne, og en tredje lytter og beslutter. Teamet aftalte at videofilme undervisningen i en lektion med cooperative learning og se videoen på et teammøde for på den måde at sprede ideer og metoder til hele teamet.

Rødvin og plexus

I 3.-klasse-teamet er der syv faste lærere, og Jeanette Nystrøm har sat sig som mål, at de hver kan bringe ét pædagogisk emne på banen per skoleår, som teamet skal forholde sig til - for alvor. Hun har valgt at lancere plexusmodellen på den måde, at hun har inviteret hele teamet hjem til et møde hos hende. Så skal der godt nok arbejdes længe og grundigt og efter skema, men til gengæld er der rødvin på bordet og mulighed for lidt hygge bagefter.

De forskellige teamkoordinatorer på skolen har været på kursus i hold sammen med koordinatorer fra andre af kommunens skoler, og dermed har alle lærere på Gentofte Skole stiftet bekendtskab med metoder og begreber fra Per Schaarups kurser, så nu spreder det hele sig som ringe i vandet:

»Jeg kan høre, når vi har møde i fagteamet, at folk begynder at stille de refleksive spørgsmål«, fortæller Christine Helmudt, der er naturfagslærer. Også diskussionen på pædagogiske dage og pædagogiske weekender for hele personalet er rykket en tak op i niveau. Senest har Gentofte Skole holdt pædagogisk weekend om feedback. 3.- og 9.-klasse-teamene besluttede sig for videofeedback, hvor en gruppe lærere kigger på en optagelse af en kollegas undervisning og diskuterer den efterfølgende, så i løbet af weekenden opstod der diskussioner med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad er det, der gør feedback til feedback?

Det er lige efter Per Schaarups opskrift, men konsulenten bliver nu allermest begejstret for at høre, at refleksionen nu også er på vej ned i børnehøjde på Gentofte Skole.

»Vi har valgt at bruge nogle teammøder på at udvikle projektopgaven. Her er det jo meningen, at eleverne i 8. og 9. klasse skal reflektere, og vi har arbejdet meget med at identificere tegn på, at eleverne har reflekteret«, forklarer Christine Helmudt.

I Gentofte Kommune har de selvstyrende team hver en teamkoordinator, som får tid til at planlægge teamsamarbejdet og koordinere med kollegerne fra de andre team. Gentoftes teamkoordinatorer får kursus af tre gange to dages varighed hos konsulent, cand.pæd. Per Schaarup i rollen som »pædagogiske forstyrrere«, der kan løfte diskussionen på teammøderne op til det, man har valgt at kalde 2.-generations-niveauet, hvor det handler om at igangsætte refleksive læreprocesser hos teamet.

Efter endt kursus har teamkoordinatorerne »klippekort« til at videreudvikle de refleksive kompetencer. Den enkelte skole kan søge om konsulentbistand fra Per Schaarup til et forløb efter eget ønske.