Anmeldelse

Din krop

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At fange nye læsere ind i litteraturens verden kan godt være en vanskelig opgave. Dels skal bøgerne være interessante at læse, dels skal de også være så tilpas lette, at opgaven ikke føles uoverkommelig, og lysten bevares.

Fakta:

Titel: Din krop

Forfatter: Stephanie Turnbull

Pris: 148 kroner

Sider: 32 sider

Serie: Små fakta

Type: Bog

Forlag: Forlaget Flachs

Bøgerne i serien "Små fakta" er rigtig gode til dette. Sidste nye skud på stammen er denne bog, som beskriver kroppen og dens funktioner på en både underholdende og informativ måde. Opbygningen er logisk, ligesom teksten er let at gå til. De sværere ord er delt ind i stavelser, der gør dem lettere at læse, og teksten ledsages overalt af gode illustrationer, så det hele bliver lettere at forstå. Bagest findes henvisninger til både bøger og internet, så man selv ad den vej kan søge yderligere oplysninger om emnet. Til bøgerne i serien hører også opgaver til et fagligt læsekursus, som kan hentes frit på forlagets hjemmeside.

Generelt en rigtig god bog, der varmt kan anbefales til alle nysgerrige begynderlæsere, men så sandelig også i forhold til specialundervisningen, hvor der godt kan savnes relevant undervisningsmateriale.