-¡Tretten år og egen råderet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'- alle elever på 7. klassetrin i folkeskolen skal have rådighed over en pc'. Ho, ho, ho! Gaverne vælter ned!

Teksten er nærmere udlagt i Internetavisen Jyllands-Posten den 28. november.

Her fremgår det, at den IT-politiske ordfører for Venstre, Kristian Jensen, der angiveligt er forfatter til 'Danmark som IT-nation', forestiller sig, at alle elever, som skal begynde i 7. klasse efter sommerferien - det er om ni måneder - skal tilbydes en computer. Det er ikke bestemt, om det skal være en stationær eller en bærbar. Men det fremgår, at eleverne skal beholde pc'en, til de forlader skolen, hvorefter den skal gå i arv til en elev i 1. klasse eller børnehaveklassen. Kommende 7.-klasser skal ligeledes tilbydes en pc.

Nu er jeg jo bare skolekonsulent med ansvar for et kommunalt delbudget - og jeg burde være glad for gaven på mit skolevæsens vegne. Men i den skitserede form er det en anmassende gave, der æder sig ind på 'mit' budget og fratager min kommune råderetten. Er det liberal politik?