Der er for mange strimler, eller også er det flettet for stramt. I hvert fald sveder Mohammed Abdulkarim over julehjertet, der er helt spændt ud som en skål.

'Det er meget svært at flette strimlerne ind i hinanden, men det er hyggeligt at klippe julepynt', konstaterer han.

Noget af det færdige pynt skal hænge hjemme på værelset. Det har forældrene ikke noget imod, selv om den 24. december i Mohammed Abdulkarims hjem bare er en helt almindelig mandag.

Mohammed Abdulkarim er født i Libanon og kom til Danmark for 11 år siden. Han sender stjålne øjekast til pebernødderne foran ham, men hans portion skal pakkes ind i servietten og først spises efter solnedgang klokken 16. For Mohammed Abdulkarim er midt i den muslimske fastemåned ramadanen.

6. klasse på Vestergårdsskolen i Viby ved Århus har 17 elever. Fire af dem har en anden etnisk baggrund end dansk, men det får ikke klasselærer Anne Vibeke Lassen til at lade være med at dele julegodter og klementiner ud, ligesom hun heller ikke et sekund har overvejet at droppe juleklipningen.

'Jeg fører ikke Ikea-politik her i klassen. Det, mener jeg, er fuldstændig misforstået. Der er ingen grund til at droppe de danske traditioner, det er at undergrave den danske kultur. Vores opgave er at præsentere børnene for traditionerne, så kan de selv tage stilling til, hvad de er til. Klassen er åben over for alle religioner', siger Anne Vibeke Lassen.

Hun informerer forældrene om, at klassen klipper pynt, og at december måned går med at producere julegaver i billedkunst.

Pigerne gider ikke

Fra ghettoblasteren i hjørnet flyder stilfærdig julemusik ud. Både julesalmer og mere verdslige sange. Stille og roligt bliver klasselokalet fyldt op med hjerter, guirlander og en duft af klementiner.

'Skulle der opstå problemer, vil jeg snakke med forældrene og forklare, at for at børnene kan blive en del af den danske kultur, må de tage det hele med. Hvis forældre med en anden religion insisterede på, at børnene ikke måtte være med, måtte vi finde et andet undervisningstilbud til dem, men jeg synes, at det er noget pjat. Det fremmer i hvert tilfælde ikke integrationen at separere børnene. Og jeg har heldigvis heller aldrig oplevet det', siger hun.

I 6. klasse er det heller ikke nationaliteten, der afgør klippe-iveren. Snarere er det kønnet. Drengene klipper af hjertens lyst, mens pigerne virker mere uinteresserede og snakker og pjatter. Et par af dem har øjenskygge på, og nogle synes vist, at de er ved at være for store til at klippe julepynt.

Eleverne har da også smidt nogle af de nisser ud, som de producerede, da de var yngre. Nisserne er simpelthen for barnlige. I stedet pynter de klassen med noget mere modent julepynt. Metervis af guirlander, men også de små flettede stjerner.

Sandie Corr, der har ghanesisk baggrund, og veninden Heidi Pedersen bruger timen på at sætte små engle af guld i panden og på kinderne.

'Vi har lavet os selv om til julepynt', siger Heidi Pedersen, der også har klistret guldstjerner på bukserne.

'Det er for svært at flette de der hjerter, og så gider jeg ikke', fortsætter hun.

'Det er spild af tid at klippe julepynt', konstaterer Sandie Corr.

'Jeg kan bedre lide at lave skolearbejde, der ikke er sådan noget kreativt noget. Det er irriterende, når man ikke kan få hjerterne til at passe. Så vil jeg hellere sidde ved computeren'.

Muslimer i kirke

Som udgangspunkt har de danske børn ingen forbehold over for børn med anden etnisk baggrund.

De tosprogede elever er integreret og accepteret helt 100 procent i klassen, mener Anne Vibeke Lassen.

'De har aldrig oplevet, at en sad uden for lokalet i mine timer. Heller ikke i kristendom er børnene med muslimsk baggrund eller Jehovas Vidner fritaget. Skulle det ske, at en ikke må deltage, vil jeg alligevel insistere på, at han skal sidde i klasselokalet og lave noget andet. Nogle tosprogede ser kristendom som en fritime. Den går ikke hos mig. Jeg forkynder ikke kristendom, men bruger det som et fag til at fortælle om dansk kulturbaggrund'.

'Timerne bliver også mere interessante, når de deltager. De giver et modspil og fortæller om, hvordan de praktiserer deres religion. Vi markerer ikke de muslimske højtider, men vi snakker om dem, og jeg fortæller også om islam. Religionerne har hele det gamle testamente til fælles'.

Ibrahim Osman pakker sine pebernødder og klementiner ned i tasken. Han holder ramadan, men er ikke sulten, fordi han har nået at spise et ordentligt morgenmåltid, inden det blev lyst. Han er fra Somalia og kom til Danmark for to år siden.

'I år har vi ikke talt om ramadanen i klassen, men vi talte meget om det sidste år', siger Ibrahim Osman.

Han nyder det kaos, som en juleklippetime udgør.

'Det er rigtig hyggeligt. Alle har det sjovt, og det er noget helt andet end de almindelige timer. Jeg kan godt lide at flette hjerter og klippe guirlander, det kan også godt være, at jeg tager noget julepynt med hjem'.

Til juleafslutningen skal Ibrahim Osman sammen med resten af klassen i kirke.

'De muslimske børn og Jehovas Vidner deltager ikke i bøn og nadver. Men jeg har aldrig oplevet, at elever er blevet hjemme', fortæller Anne Vibeke Lassen.

Vibe Halbirk er freelancejournalist