Skolen efter Pisa

Den nye undervisningsminister brugte ikke OECD-rapport som anledning til et stormløb mod skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De danske elever klarer sig middelmådigt i læsning og matematik og svagt i naturvidenskab.

Alligevel var den nye minister, Ulla Tørnæs (Venstre), ikke på krigsstien, da hun offentliggjorde rapporten i sidste uge. Hun var utilfreds med præstationerne og krævede mere fokus på de faglige resultater, men både hun og de tre forskere, der står bag den danske del af undersøgelsen, fremhævede flere gange undersøgelsens positive resultat: danske børn er glade for at gå i skole, de har tillid til deres lærere, de interesserer sig for fagene, og de har stor tillid til deres egne faglige evner. Det var et vigtigt signal, mente ministeren:

'Rapporten tegner billedet af nogle glade, tillidsfulde og optimistiske unge mennesker, som er parate til at møde det videregående uddannelsessystem med åben pande, og det skal vi holde fast ved'.

Løsningen er dialog

Jørgen Stampe, formand for DLF's pædagogiske udvalg, mener, at Pisa-rapporten giver det danske skolesystem noget at tænke på.

Han peger på, at eleverne ligger rimeligt i matematik, acceptabelt i læsning og dårligt i de naturvidenskabelige discipliner. Samtidig afslører rapporten imidlertid, at skolen har for mange meget dårlige elever og for få helt dygtige, og at den er dårligere til at bryde den sociale arv end skolerne i de lande, vi normalt sammenligner os med.

'Dét er et problem, og vi må spørge os selv, om vi er gode nok til at differentiere undervisningen og til at bruge forskellige undervisningsformer', siger Jørgen Stampe.

'Vi må imidlertid også spørge, om vilkårene for at undervise er gode nok. Resultaterne er jo ikke bare skolernes ansvar. Politikerne bærer jo også en stor del af det'.

Derfor hedder løsningen også dialog, mener Jørgen Stampe. Det nytter ikke noget at sige, at de danske lærere er for dårlige, eller at henvise til Finland som det gode eksempel.

Man kan givetvis lære noget af finnerne, men man må også undersøge, hvilke betingelser de har for deres arbejde, siger Jørgen Stampe.

'De finske lærere har en femårig uddannelse på universitetsniveau, og de har en helt anden status i og søgning til faget end vi. Det må man også tage med, hvis man vil lære af dem'.

I pressen har flere iagttagere langet ud mod den danske enhedslærer, men det er for ensidigt, mener Jørgen Stampe.

'Jeg tror ikke, at enhedslæreren er død. Vi kan lære af de andre lande - og det skal vi gøre - men de kan også lære noget af os. Og faktisk er vores elever glade for skolen og glade for lærerne, og det er de finske elever ikke. En stor del af dem er kede af at gå i skole. Vi skal altså ikke bare kopiere deres fagspecialiserede system. Vi skal holde fast i de bedste dele af den danske skole, men organisere den mere begavet, end vi gør det i dag. Vi skal sigte højere på det faglige område, men fastholde elevernes glæde ved at lære', siger Jørgen Stampe.

Mikkel Hvid er freelancejournalist