Undervisningsminister Ulla Tørnæs sagde i sidste nummer af Folkeskolen,at åbenhed om resultaterne i folkeskolen skal 'kunne bruges af både lærere, forældre og elever. De skal kunne banke i bordet og sige: Her skal ekstra lærerkræfter, her skal strammes op. Lærere, skoleledere og skolebestyrelser skal kunne anvende det nye værktøj over for kommunalbestyrelsen og pege på problemerne'.

Men lokalpolitikere er ikke julemænd, og der er ikke stor udsigt til, at skoler får deres ønsker opfyldt, selvom de kan påvise et lavt karaktergennemsnit.

Det mener en række skoleledere, som Folkeskolenhar talt med.

'Hvad skal vi kunne bruge den slags tal til? De fortæller noget, som både vi og politikerne ved i forvejen', siger skoleleder Villy Mølby Rasmussen, Højmarkskolen i Holsted.

Med et karaktergennemsnit på 7,59 i 9. klasse lå Højmarkskolen tæt på bunden i Ribe Amt, da Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken i sidste uge offentliggjorde resultaterne af de afsluttende prøver for folkeskolens afgangsklasser i skoleåret 1999/2000.

'Gennemsnittet er et signal om, at vores elever har en bestemt social baggrund, og ikke meget andet', siger skolelederen.

'Tallene afspejler, at Holsted Kommune har de billigste parcelhuse i amtet, og at der kun er 20 minutters kørsel på motorvejen til Esbjerg'.

Kommunen kører med minimumstimetal. Resurserne til flere timer står derfor højt på skolens ønskeseddel, og det samme gør flere resurser til specialundervisning. Begge ønsker er fremsat gang på gang.

'Jeg kan ikke garantere, at flere resurser vil ændre karaktergennemsnittet, fordi det hænger sammen med den sociale baggrund, men det er der, man kan sætte ind. Det vil politikerne dog næppe gøre. Kommunen har små midler på grund af en lav husstandsindkomst', siger Villy Mølby Rasmussen.

Mere til specialundervisning

Skoleleder Per Storm Larsen, Halskovskolen, vil gerne have flere midler til tolærerordninger og til mere specialundervisning. Han vil også gerne have et gymnasium, en teknisk skole og en handelsskole til Korsør, der ingen ungdomsuddannelser har. Nogle bedre skoletilbud til elever, der ikke egner sig til at gå på en almindelig skole, er der også behov for.

'Men Korsør er en kommune med en dårlig økonomi, og det er spørgsmålet, om der er plads til den slags ønsker', siger skolelederen.

Skolens karaktergennemsnit på 7,56 i 9. klasse er ikke noget at råbe hurra for, men det skiller sig ikke særligt meget ud fra kommunens andre skoler eller gennemsnittet i en række andre vestsjællandske kommuner. Det afspejler, at mange familier i området er socialt dårligt stillede.

Den samme situation befinder Havneskolen i Rødby sig i.

Skoleleder Jens Jensen ønsker sig et bedre kommunalt støttekorps, så sagsbehandlere og skolepsykologer er parate til at træde til, når et barn har behov for hjælp. Han vil også gerne have flere resurser til specialundervisning særligt fra skolestart til 7. klasse, og han vil gerne have flere midler til at støtte undervisningen af tosprogede børn.

Skoleleder Erik Quistgaard, Vibeholmskolen i Ishøj Kommune, ønsker sig flere specialklasser, og han vil gerne have mulighed for at kunne støtte de tosprogede elever på mellemtrinnet med intensivkurser og med indholdslæring i dansk. Der er også brug for flere timer i skolestarten og fuld tolærerdækning.

'Vi går i dialog om disse ting med politikerne hvert år ved budgetlægningen, så de kender vores synspunkter, men i Ishøj Kommune har man den holdning, at der ikke skal bruges flere resurser på tosprogede elever', siger skolelederen.

Det er et tilfælde, at Vibeholmskolen fik en dårlig rating. Årsagen var ifølge skolelederen et par mindre gode årgange.

Skoleleder Jørgen Ørgård, Skelhøjeskolen i Ebeltoft, mener også, at ratingen er tilfældig.

'Alene af den grund kan den ikke bruges til noget i forhold til lokalpolitikerne, men der er også en anden og mere vigtig grund. Man kan ikke måle en skoles arbejde ved hjælp af tal. Det, der betyder noget, er dialogen med forældrene, og om de er tilfredse', siger den østjyske skoleleder.

Jan Kaare er freelancejournalist