OECD's Pisa-rapport giver ikke nogen entydig forklaring på den overraskende dårlige danske score i naturvidenskab.

Det fastslår Helene Sørensen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og leder af DPU's forskningsenhed for naturfagsdidaktik. Enheden skal blandt andet granske Pisa-undersøgelsens delspørgsmål for på den måde at komme en forklaring nærmere.

Helene Sørensen peger imidlertid på et par faktorer, man skal have i baghovedet, når man vurderer det danske resultat. For det første tester OECD hele det naturvidenskabelige felt, men i Danmark slutter biologi og geografi efter 8. klasse uden prøve, mens fysik/kemi slutter efter 9. med prøve. Eleverne kan også vælge fysik/kemi i 10. klasse. Det kanpåvirke resultatet. For det andet bygger Pisa-undersøgelsen på skriftlige svar, hvor danske elever er vant til mundtlig eksamination og forsøg. Også det kan rykke resultatet.

Omvendt afslører Pisa-undersøgelsen, at danske elever klarer multiple choise-opgaver lige så godt som opgaver med åbne svar. Da TIMSS-undersøgelsen blev offentliggjort, mente flere iagttagere ellers, at det dårlige danske resultat kunne skyldes multiple choise-formen.

Skal man søge miserens forklaring uden for undersøgelsen, er det ifølge Helene Sørensen oplagt at fokusere på overgangen mellem natur/teknik-faget og de efterfølgende naturvidenskabelige specialdiscipliner.

Spørgsmålet er nemlig, om natur/teknik i dag giver eleverne et tilstrækkeligt godt naturvidenskabeligt grundlag til at gå videre, mener Helene Sørensen.

'De færreste skoler har lokale læseplaner, der fastlægger, hvad eleverne skal nå at lære i natur/teknik. Der er ikke præcise aftaler om, hvad eleverne skal kunne, når natur/teknik-lærerne afleverer klassen til fysik/kemi-, biologi- og geografilærerne. Det er nok et sted, hvor man bør sætte ind'.

Faget virker ikke endnu

Gunnar L. Clausen, souschef på Skaarup Seminarium, uddannet i naturvidenskab og anmelder på Folkeskolen, mener, at det dårlige resultat kan skyldes, at natur/teknik-faget endnu ikke har hævet skolens naturvidenskabelige niveau, sådan som det var planen, da faget blev indført med 1993-loven.

'Det er jo først nu, at vi får uddannede natur/teknik-lærere ud i skolerne. Da der stadig uddannes for få lærere i kemi og fysik, må vi gå ud fra, at de, der er, underviser skolens ældste elever. Det vil sige, at natur/teknik i vidt omfang varetages af lærere, som ikke er uddannet i fysik og kemi, så den del af det naturvidenskabelige område er underprioriteret'.

Gunnar L. Clausen mener således ikke, at undersøgelsen anfægter selve faget natur/teknik:

'Hvis undervisningen i natur/teknik lever op til læseplanen, er det et ganske udmærket fag. Så når vi får de uddannede lærere ud i skolerne, skal de nok løfte Danmark op på internationalt niveau', siger han.

id