Danske elever er glade for at gå i skole, men de arbejder usystematisk og er lidt dovne, viser OECD's nye undersøgelse 'Knowledge and Skills for Life'.

Det er første gang nogensinde, at OECDinddrager elevernes sociale og personlige kompetencer i en stor undersøgelse, og Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet og ansvarlig for dén del af det danske bidrag, glæder sig over, at den nye undersøgelse ikke kun fokuserer på elevernes faglige niveau.

'I de nordiske lande har vi længe kæmpet for at få OECD til at bruge et bredere kompetencebegreb, så det er meget tilfredsstillende, at det er lykkedes', siger Niels Egelund.

Han peger på, at man med testen også får et mål for, i hvilket omfang elever-ne udvikler de almene kompetencer, som den danske skole lægger så stor vægt på.

Selv om målingen af elevernes personlige og sociale kompetencer åbner et helt nyt videnskabeligt felt, er det allerede nu muligt at sige noget specifikt om de danske elever og deres særpræg.

For det første kan man konstatere, at danske elever generelt er glade for at gå i skole. Den danske skoles elever er mere motiverede og har et bedre selvbillede end elever i lande, hvis faglige resultater er bedre.

For det andet skiller danske elever sig tydeligt ud, når Pisa-rapporten sammenligner de personlige og sociale kompetencer, der her går under betegnelsen Cross Curricular Competences, CCC.

CCC'erne, der er udledt af OECD's 'Prepared for life'-arbejde, inddeles i tre områder: Læringsstrategier, motivation og selvopfattelse.

Fag for fagets skyld

Motivationsdelen viser, at danske elever ikke motiveres af udsigten til et senere job. På det område er de kun nummer 18 ud af 26.

Det er derimod interessen for faget, der driver de danske elever. Kun i ét land tilkendegiver flere elever, at det er interessen for matematik, der driver dem, og de danske elever har den femtestørste interesse for læsning.

Danske elever er simpelthen mere interesserede i faget end i, hvor faget fører dem hen. Det første er typisk for materielt velstillede lande, men den faglige interesse er særlig udtalt i Danmark.

Derudover kan man se, at danske elevers interesse for samarbejde kun overgås af ét land. Samtidig afslører de stor interesse for at konkurrere (nummer otte af 26).

Konkurrencemindede, men sociale, det må være et ideelt udgangspunkt for en lærer, men her er også et minus. De danske elever giver let op. Med en 19.-plads ligger de betænkelig tæt på bunden i de spørgsmål, som afdækker vedholdenhed og stabilitet.

Jeg er god

Til gengæld stoler de danske elever usædvanlig meget på deres faglige evner. Ingen andre steder i OECD-området finder man elever, der har så stor tillid til deres egne matematiske færdigheder.

Dermed ikke sagt, at de danske elever tror, at de er de bedste matematikere i verden. Tallene afslører kun, at elevernes tillid til egne evner er uovertruffen. Også når det handler om læsning, er de unge danskeres selvtillid i top. Her havner de på tredjepladsen.

I den sammenhæng er det interessant, at elevernes generelle selvtillid ikke er særlig høj. Janteloven sikrer, at de ikke fører sig frem som storskrydende blærerøve, men når det handler om fag, har de god selvtillid.

Eleverne scorer altså beskedent i den faglige test, men højt, når der spørges til faglig selvopfattelse. Og generelt er der ikke sammenhæng mellem præstation og selvtillid. Der er en svag statistisk sammenhæng mellem selvopfattelse og præstation i det danske materiale, men selvopfattelsen påvirkes også af for eksempel elevens kulturelle baggrund.

Den høje faglige selvopfattelse er ifølge Niels Egelund en cadeau til den danske skolemodel.

'Det viser, at undervisningsdifferentieringen - det, at elever mødes på deres eget niveau og får udnyttet deres potentiale - lykkes. Selv relativt svagt præsterende elever oplever, at de er gode. De har en god faglig selvopfattelse, og det skyldes, at lærerne formår at ramme dem der, hvor de kan udvikle sig'.

OECD lægger også vægt på selvopfattelsen og glæden ved at gå i skole. Den er, mener OECD, forudsætningen for, at eleverne kan fortsætte med at lære i resten af deres liv.

Det er på områderne motivation og selvopfattelse, at de danske elever virkelig udmærker sig, og ifølge Niels Egelund peger resultaterne på, at det lykkes for den danske skole at tilgodese elevernes almene udvikling.

'Konklusionen kan være, at den danske grundskole er omsorgsfuld og kærlig. Den møder eleverne positivt, hvor de er - men den er nok også en anelse mere slap end de andre landes skoler, når det handler om de faglige krav, der stilles til eleverne'.

Usystematisk læring

På det sidste CCC-felt, læringsstrategier, placerer danske elever sig mindre pænt.

Området afdækker, hvordan eleverne tilegner sig det, de skal lære, og en stor del af de danske elever giver udtryk for, at de terper sig til deres viden. De anvender altså en meget gammeldags læringsform - udenadslæren.

Man kan også lære ved at kombinere ny viden med kendt stof, og her er danskerne med en 20.-plads tættere på bunden; de udnytter simpelthen ikke den resurse.

Endnu længere nede ligger de, når man tester, om de kontrollerer og styrer deres læring (planlægger, inddeler i mindre portioner, researcher systematisk og så videre). Det gør danske elever ikke. De har simpelthen ingen redskaber, der kan hjælpe dem i jagten på viden. Den skæbne deler de i øvrigt med eleverne i de andre nordiske lande.

Ifølge Niels Egelund er læringsstrategi et af de områder, den danske skole bør arbejde mere med. Det vil bedre elevernes resultater. Han mener også, at man bør udvikle elevernes vedholdenhed. Endelig bør skolen sikre, at den faglige selvopfattelse ikke skyldes, at de faglige krav, der stilles, er for svage. Det kunne nemlig godt være tilfældet. En forholdsvis stor del af de danske elever oplyser, at de keder sig.

id

Pisa-rapporten

- Rapporten, der er på 322 sider, sammenligner over en kvart million 15-årige fra 32 lande. Med til rapporten hører en 278 sider dansk del, hvor forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Socialforskningsinstitutttet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut trækker de danske resultater frem og analyserer dem.

- Rapporten måler elevernes færdigheder inden for tre kompetenceområder: læsning, matematik og naturvidenskab. Alle tre områder er defineret bredt og ud fra, hvad eleverne har brug for efter skolen. Pisa-undersøgelsen tager altså ikke udgangspunkt i læseplanerne, men i fagenes praktiske anvendelighed.

- Derudover indkredser rapporten elevernes personlige og sociale kompetencer. Det sker inden for tre områder: læringsstrategi, motivation og selvopfattelse.

- Ud fra en lang række data forsøger rapporten at indkredse faktorer, der påvirker elevernes faglige præstationer. Det er faktorer som lærernes uddannelse, klassernes størrelse, skolens størrelse, familiens indkomst og dannelsesniveau.