Jeg havde set frem til - Anni Herfort - nogle præcise svar (Folkeskolen nummer 47), men blev skuffet. Hvis det er på den måde, arbejdsgivere og arbejdstagere svarer hinanden under overenskomstforhandlinger, kan jeg da godt forstå, at overenskomsten ender som det rene makværk. Formanden skriver, at pauser 'kan' defineres som undervisning på vores skole! Ja, de henhører ifølge paragraf 3, stykke 1, under det udvidede undervisningsbegreb. Her i Jylland ynder vi at kalde en spade for en spade, så hvis de kære forhandlere havde fået nedfældet, at lærernes frikvartersvagter er undervisning, så havde vi været sparet for meget!

Du skriver endvidere, at vi skal løse de opgaver, vi er pålagt, inden for den tid, der er blevet afsat, samtidig med at de pålagte opgaver skal udføres tjenstligt forsvarligt. Skal det tolkes sådan, at vi skal have arbejdsbeskrivelser af opgaverne med tilhørende tid (ja eller nej)? Jeg har i juni skrevet en uenighedsskrivelse blandt andet vedrørende pauser. I den skrivelse har jeg også spurgt arbejdsgiverne i Århus Amt om, hvilke opgaver vi ikke skal løse i den individuelle tid, men jeg har endnu ikke modtaget et svar, så jeg må gå ud fra, at mine arbejdsgivere mener, jeg skal løse de samme opgaver på 400 timer, som jeg før havde cirka 600 timer til. Fortolkningsretten er jo deres. Så de må forvente, at jeg også bruger min fritid på mit arbejde, og at jeg gør det i olympisk rekordfart!

Senere skriver du, at man skal se på den samlede tid, der er afsat til forberedelse - 80 timer til fælles forberedelse (paragraf 3, stykke 3) opvejer ikke det tabte. Skolerne mangler plads og maskinkraft, det betyder ventetid, som kunne være brugt på en fornuftigere måde. Formanden skriver dog til slut, at det kan skabe problemer, både med venteti-den og om udbyttet giver den forventede aflastning af kra-vene til individuel forberedelse. Hvem havde forventet aflastning? Jeg kan ikke få at vide, hvilke opgaver jeg er fritaget fra! Kom det ikke udtrykkeligt frem på kongressen, at der ikke skulle gives køb på forberedelsestiden? Nu venter jeg spændt på et udspil om, hvordan man vil arbejde med det centralt? Det ville være en dejlig julegave til lærerstanden.

Karin Skouboe

Randers

Svar

Efter min opfattelse har jeg svaret dig præcist. Som jeg skrev sidst, er jeg fuldstændig enig med dig i, at tilsyn med elever i deres pauser i langt de fleste tilfælde skal defineres som undervisning på de amtskommunale skoler. Og det er en opfattelse, som også Amtsrådsforeningen har givet udtryk for. Men der er også amtskommunale skoler, hvor de opgaver, der varetages i forbindelse med elevernes pause, ikke efter deres karakter kan defineres som undervisning, men er defineret som tilsyn i henhold til skolens almindelige tilsynsforpligtelse.

Omfanget af beskrivelserne i arbejdsplanen vil delvist være afhængigt af den enkelte skoles praksis. Men som mindste mål skal lærerne vide, hvilke opgaver, der skal løses, og hvor mange timer der er afsat til at løse de pågældende opgaver. Hvis du har en uenighed med amtet, går jeg ud fra, at amtskredsen er involveret. Der er i øjeblikket én sag fra Århus Amt vedrørende definition af pauser. Den sag videreføres i det fagretlige system.

De 400 timers individuel tid og de 80 timer til fælles forberedelse er den centralt afsatte minimumstid til de pågældende opgaver. Det er derefter op til de lokale aftaleparter at afsætte mere tid til forberedelse til de mest undervisende lærere.

Anni Herfort

formand for DLF