Hvordan i alverden kan det være, at den, som er dårligst udrustet til det, har fået jobbet som leder af skolen?

Det gentager sig gang på gang - i det mindste ifølge de medarbejdere, som er ansat på stedet. Nå. . . nu er det jo altid nemmere at kritisere end at gøre. . . og det gælder nok alle steder.

Egentlig er det meget forståeligt, at det kniber med tilgangen til lederstillingerne i skolen.

Arbejdsbyrden er meget omfattende - der er ingen fast arbejdstid - bortset fra den, som ligger fra klokken 8-15.

Mystisk nok gælder 11-timers-reglen ikke ledersiden - det skyldes måske, at disse personer formodes at få hvilet fuldstændig ud på kontoret - de er jo ofte fritaget for almindelig undervisning. Det sidste er efter min mening en noget tvivlsom fordel, da netop deltagelse i forskellige projekter på skolen giver indblik og medleven i de problemer, som måtte forekomme. Ja - det giver ligefrem mulighed for kvalificeret bedømmelse af tiltagene og projekterne. Dette fører mig frem til nogle overvejelser af, hvordan noget sådant er realisabelt i de tilstundende lærermangeltider. Der har været fremsat flere forslag - man har ment, at den pædagogisk uddannede leder kunne erstattes af for eksempel en økonom eller jurist. Selvfølgelig kan det lade sig gøre - det er såmænd ikke værre end at ansætte en lærer som dommerfuldmægtig - men bestemt heller ikke bedre! Mit forslag er såmænd meget enkelt.

Skaf noget mere kontorhjælp!

Kontorpersonale er væsentligt dygtigere til at udnytte de forhåndenværende hjælpemidler, inklusive edb, end en lærer eller inspektør nogensinde bliver!

At træffe overordnede beslutninger og lade ansatte udføre det praktiske er ikke nær så tidrøvende som at gøre det hele selv.

Konceptet vil være velkendt i snart sagt alle virksomheder. Som det kører nu mange steder, kan det sammenlignes med obersten, som selv kommanderer rekrutterne til geværgreb - det er meget lidt effektivt. . . sergenten er meget bedre.

Det hele går ud på at frigøre skolelederen i et antal timer, så han kan gå ud og deltage rent praktisk i forskellige projekter og på den måde bevare forbindelsen til den praktiske virkelighed. Han løber i øjeblikket en meget betydelig risiko for at blive isoleret på kontoret - miste forbindelsen til det, som foregår på hans egen skole.

Samtidig må det meget høje timetal, som er uundgåeligt - hvilket andre ledere også kender og lever med - honoreres - ganske som det bliver i andre virksomheder.

Selvfølgelig bør der være en klar forskel på en overlærerløn og en lederløn. Der er så sandelig også væsentlig forskel på arbejdstid og ansvar. Der bør selvfølgelig være et incitament også af økonomisk art til at søge lederstilling i folkeskolen.

I øjeblikket vil de, som med vold og magt vil være ledere mest for ærens skyld, som oftest være komplet uegnede.

Men vi gør klogt i ikke at glemme, at vi lever i jantelovens fædreland - altid huske på, at alle, som ikke har jobbet, ved meget bedre.

Der er kun det lille problem, at virkelighedens realiteter ofte virker forstyrrende ind på de rent teoretiske løsninger.

Se blot til det, som doceres på seminarierne.

Bent Thøsing

pensioneret viceinspektør

Nørre Aaby