Resultatet passer så nogenlunde

Svarene i læserundersøgelsen dækker over mange nuancer, viser et rundspørge til seks udvalgte læsere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ung lærer

De unge lærere læser Folkeskoleni kortere tid, end andre gør. Gælder det også dig?

'Da jeg søgte job, brugte jeg lang tid på at læse Folkeskolen, men nu kan jeg godt nikke genkendende til, at unge lærere ikke når at bruge så lang tid på bladet', siger Christine Bendsen, 27, Toftevangsskolen i Birkerød.

En del unge læsere tvivler på, at bladet sørger for, at forskellige synspunkter kommer til orde. Er du enig?

'Det har jeg ikke tænkt over, men når jeg bladrer siderne igennem, er der mange artikler, der ikke rammer mig. Bliver jeg fanget af en overskrift, er det som regel, fordi artiklen primært henvender sig til mig. Jeg læser om matematik, fordi jeg er matematiklærer, og om indskoling, fordi det også berører min hverdag. Det kan også være, at jeg får en artikel anbefalet på lærerværelset, og så læser jeg den. Det vil nok være vanskeligt at lave et blad, der i højere grad vedrører mig, fordi Folkeskolenskal ramme så bredt et segment'.

Lærerstuderende

Langt de fleste lærerstuderende er meget glade for Folkeskolen. Er du enig?

'Folkeskolener både spændende og vedkommende. Jeg bruger bladet meget i forbindelse med opgaver og til at holde mig up to date med, hvad der foregår, og med de forskellige synspunkter. Jeg ser altid bladet igennem og plejer også at nærlæse artikler. Bladet behøver ikke være mere dybdeborende, men det er vigtigt, at man følger op på tingene. Det synes jeg er tilfældet for eksempel i forbindelse med Vollsmose, hvor man over flere uger fortalte, hvad der foregik', siger Lotte Jepsen, der er fjerdeårsstuderende på Nørre Nissum Seminarium.

En del studerende tvivler på, at bladet lader forskellige synspunkter komme til orde. Hvad siger du?

'Jeg synes, at bladet dækker forskellige synspunkter godt, så der er jeg ikke enig', siger hun. 'Man kommer også langt omkring, men jeg kunne godt tænke mig at læse mere om kravene om, at alt skal gøres målbart, og hvorfor det skræmmer os. Jeg vil også gerne vide noget om, hvordan man i praksis, altså ude på skolerne, får de bløde værdier med ind, når ting skal måles'.

Skoleleder

Folkeskolener generelt en vigtig informationskilde for skoleledere, men de bruger mindre tid end gennemsnittet på at læse bladet. Passer det på dig?

'Skoleledere har andre fagblade', siger skoleinspektør Jørgen Troelsen, Lillebæltsskolen i Middelfart. 'Derfor kan jeg godt forstå, hvis vi bruger mindre læsetid end gennemsnittet. Førhen var det anderledes. Man havde som skoleleder meget til fælles med lærerne og var den første blandt ligemænd. Nu er man nødt til at orientere sig mod meget andet. Jeg læser også Kommunernes Landsforenings blad og i Skolelederforeningens blad, selvom jeg ikke er medlem der.

Skolelederne er relativt mere skeptiske, når der spørges om, hvorvidt Folkeskolensørger for, at forskellige synspunkter kommer til orde. Er du enig?

'Nej, det er jeg ikke. Bladet har sin journalistiske frihed, og sådan skal det være, og man er god til at sætte spørgsmålstegn ved fagforeningspolitik. Det er generelt et godt blad. Man evner fint at fortælle om den aktuelle pædagogiske debat, og man bestræber sig på at bringe artikler om ledelsesforhold. Det sidste skyldes nok dårlig samvittighed, fordi man førhen glemte området, men nu skal man passe på, at det ikke kammer over. Bortset fra det har bladet en fin vægtning'.

Børnehaveklasseleder

I gruppen af børnehaveklasseledere synes færre end i andre grupper, at Folkeskolener spændende, og flere blandt jer mener, der er for lidt pædagogisk stof. Er du enig?

'Jeg læser ikke Folkeskolenså meget som københavnernes blad, 'KK', der behandler flere faglige ting, der berører mig. Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke ser Folkeskolen. Bladet bliver som regel scannet, og jeg læser både faglige ting, anmeldelser, annoncer og stof om fagfaglige arrangementer, om vores forening og om kurser. Jeg har ikke spekuleret over, om bladet generelt skulle dække andre ting, men jeg synes, at man glemmer børnehaveklasselederne. Her i København har der været en omfattende debat om vores katastrofale ansættelsesforhold, og dem har Folkeskolenskrevet alt for lidt om. Vi er så få, det er nok forklaringen, men Folkeskolenburde tale vores sag', siger børnehaveklasseleder Inge Fischer, Klostervængets Skole, København.

Ældre lærer

Ældre lærere synes i lidt større omfang end andre, at Folkeskolener en vigtig informationskilde. Er du enig?

'Folkeskolener ikke så overfladisk som andre medier, når det drejer sig om at fortælle om det, der foregår i skolen. Det generelle om folkeskolens udvikling og beskrivelser af projekter rundt omkring bliver læst, men en gang imellem fremstilles det, som om man i konkrete projekter har fundet de vises sten. Journalisterne skal passe på med at præsentere noget som en sensation, når det ikke er det. Bladet har en meget høj grad af troværdighed, og det er vigtigt, at det er sådan', siger Bjarne Tingkær Sørensen, 55, Hvidbjerg Centralskole, Thyholm.

Bruger du mindre tid på at læse Folkeskolennu end tidligere?

'Indimellem har jeg for travlt til at læse bladet, men det bliver altid set igennem, og falder jeg over noget, som skal læses, så lader jeg det ligge slået op et synligt sted, så jeg får det læst senere. Jeg synes ikke, jeg læser bladet mindre i dag, men jeg læser det måske ikke på samme måde. Jeg vil gerne læse reportager fra skolens hverdag og meget gerne om konkrete initiativer i retning af integration. Overenskomststoffet er til gengæld måske ikke så interessant, fordi mange ting afgøres lokalt. Anmeldelser har også min store interesse, men mange nye undervisningsmaterialer er gammel vin på nye flasker, så det giver ikke altid så meget', siger Bjarne Tingkær Sørensen.

Pensionist

En forholdsvis stor gruppe pensionister mener, at Folkeskolenikke er en vigtig informationskilde for dem. Er du enig?

'Det kommer nok af sig selv. Vi er jo på vej ud af området, men jeg kigger da stadigvæk bladet igennem og læser artikler, der interesserer mig. Det kan være om internationale eller om fagpolitiske emner. Læserbrevene sætter jeg også pris på, selvom det er mindre end førhen. Folkeskolenhar altid været god til at lukke op for diskussioner', siger pensioneret lærer Frank Krøyer, Lundø.

Nogle mener, at Folkeskolener for pæn og tandløs, men blandt pensionister er det få. Kan du forklare det?

'Jeg synes ikke, at bladet er hverken for pænt eller det modsatte. Vi får også 'Sygeplejersken'her i huset. De to blade ligner hinanden, og de er begge gode og professionelle. Skal jeg klage over noget, må det være, at Basar-annoncerne, hvor man kan indrykke omtale af for eksempel rejser, er for dyre. Det er den rene kapitalisme'.-Jan Kaare er freelancejournalist

Stofområder, der interesserer læserneArtikler og stof, der har læsernesStorMiddelSletVedinteresse, angivet i procentinteresseinteresseingenikke1. Artikler om pædagogiske initiativer eller begivenheder ude på skolerne7819302.Psykisk arbejdsmiljø i skolen6731203. Fysisk arbejdsmiljø i skolen6037304. Reportager fra skolens hverdag6036405.Anmeldelser af bøger og undervisningsmaterialer5931916. Stof om pædagogiske undersøgelser og rapporter5637707. Artikler om fagene5638608. Interview med eksperter og forskere5438709. Overenskomster og løn- og arbejdsforhold533314010.Bladets leder, der står på første side efter omslaget453618011. Skolepolitiske udspil fra stat og kommuner424711012. Stillingsannoncerne323632013.Debatsiderne med læserbreve305120014. Bagsmækken (kommentaren bagerst i bladet)273829515. DLF's initiativer og aktiviteter255916116.Nyt fra hovedstyrelsen254728117. NETopNU, som er siden om Internet og informationsteknologi243936118. Spot-siderne med små notitser2348281

Kilde: Bilag til Folkeskolens Læserundersøgelse, Scharling Research, november 2000

Powered by Labrador CMS