I disse tider, hvor folkeskolens katastrofale kurs mod fiaskoen tordnes ud, så selv det døveste øre må høre, gælder det om, at de nødvendige korrektioner ikke finder sted. Man skilter jo ikke med fiaskoer. Kort sagt. Udeltheden og den faglige udtågethed, der med 93-loven blev gjort til skolens adelsmærke, må ikke anfægtes. Derimod kan vi hjertensgerne fra sidelinien holde gryden i kog med afledende opstramninger af etiske værdier. Det lindrer, men det helbreder ikke.

Lektor Sten Larsen har med sin 'Kommentar' i Folkeskolen nummer 47 set faresignalerne og prøver at sætte hælene i i tide. En tæt styring af skolens indhold. Nej fy. Det er den lige vej til illusionernes overdrev, siger Larsen. For i skolen skal alle opstramninger af faglige krav opfattes som obskure illusionsnumre. For illusioner er for Sten Larsen uønskede sider af virkelighedens verden. I fagenes verden bør alting flyde. Jo, for vi skulle jo nødig ende i den gamle realskole, der er Sten Larsens ord for dét hede helvede, hvor kronologiske kongerækker, tabeller, optælling af støvdragere og andre ondskabsfuldheder beregnet til mætning af velbegavede kan gennemtrænge det beundrede, lykkebringende danske uvidenhedsslør. Vi må få afløb for vores opstramningsgalskab i de uskadelige værdiers verden og lade den faglige reale verden flyde. For megen vægt lagt på faglighed drukner skolen i tonstungt støv, siger Larsen, for hvem viden er degraderet til støv.

Vagn Madsen

Brønderslev