Når dansk- og matematiklærerne møder op på arbejde efter sommerferien, ser præmisserne anderledes ud. De skal undervise efter 'klarere mål'.

Undervisningsministeriet vil efterfølgende udstyre de øvrige fag samt de obligatoriske emner med tydeligere mål i 2002 og 2003.

Det blev en kendsgerning, da forligspartierne bag folkeskoleloven - Venstre, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristelig Folkeparti - onsdag i sidste uge tilsluttede sig et forslag fra regeringen, 'Klarere mål i folkeskolen'.

Hvad eleverne skal kunne i dansk efter 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse og så videre, er endnu ikke fastlagt, men Undervisningsministeriet går nu i gang med at skrive nye CKF'er ('Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Folkeskolens fag'), hvor der bliver opstillet klarere slutmål for de enkelte fag og obligatoriske emner.

CKF'erne skal også have nye forord, der understreger vigtigheden af, at 'undervisningen fremmer elevernes alsidige personlige udvikling og trivsel', som det formuleres i et notat, Undervisningsministeriet har sendt til Folkeskolen.

Ministeriet vil også udarbejde tillæg til de vejledende læseplaner, hvor der opstilles delmål for undervisningen og nye vejledende beskrivelser for - nok engang - hvordan skolerne sikrer elevernes alsidige personlige udvikling.

Endelig skal ministeriet udarbejde en ændringsbekendtgørelse med tilhørende vejledning om de nye bestemmelser, hvor der 'stilles krav til kommunerne om at tydeliggøre den faglige progression i læseplanerne, det vil sige krav om delmål efter bestemte klassetrin'.

Igen: Der stilles også krav til kommunerne om 'at udarbejde beskrivelser med henblik på at sikre, at undervisningen fremmer elevernes alsidige personlige udvikling'.

Ikke den sorte skole

Undervisningsminister Margrethe Vestager understreger over for Folkeskolen, at udspillet ikke skal forstås som en 'glidebane hen i retning af den gamle sorte skole'.

'Det handler om fortsat at udvikle den fælles folkeskole, og det kan blandt andet ske ved at fastsætte klarere faglige mål for undervisningen og samtidig sætte øget fokus på udviklingen af de bløde kompetencer', siger Margrethe Vestager, der også håber, at initiativet vil sikre et bedre grundlag for dialogen mellem skole og hjem.

'Initiativet vil også give skolerne bedre mulighed for selvevaluering, der er et væsentligt element i den fortsatte kvalitetsudvikling i folkeskolen', siger hun.

'Jeg vil godt understrege, at initiativet langtfra er tænkt som en kontrolmulighed i forhold til den enkelte lærer. Formålet er ikke, at den enkelte lærer nu skal kikkes over skulderen og kontrolleres'.

'Lærernes metodefrihed anfægter jeg ikke, og der er ikke nogen indre modstrid mellem præcise mål og frihed i valg af metode. Snarere tværtimod. Jeg mener faktisk, at præcise mål er en betingelse for, at man som lærer kan realisere sin metodefrihed fuldt ud'.

'Hensigten er heller ikke at stramme de faglige krav, men at tydeliggøre dem. Jeg tager afstand fra en mere prøveorienteret skole. Skolen skal heller ikke til at udskille de elever, som lærer i et andet tempo end gennemsnittet, tværtimod skal færre henvises til specialundervisning'.

Hvordan kan forældre og lærere se, hvor eleverne er henne i forhold til målene, hvis der ikke skal testes mere end i dag?

'Der sker ikke den store forandring. Realiteten er jo, at man typisk, når man har forældresamtalerne, vil drøfte, hvor barnet er henne i forhold til læsning, i forhold til regning, i forhold til, om barnet trives og har det godt med klassen, om barnet har det godt med sig selv - for at få en samlet vurdering'.

'Test vil ikke gøre nogen forskel. De vil meget ofte være éndimensionelle, og lærere ved jo godt, hvor deres elever er henne fra det daglige arbejde. Forældrene har selvfølgelig også en fornemmelse af det, og hvis man så ved, hvad udgangspunktet er i forhold til det, der er skolens ambition, så kan man også få en fornuftig samtale, som kan give en fælles forståelse af, hvad forældrene skal gøre for at støtte barnet i dets skolearbejde'.

Loven skal ikke ændres

Der skal ikke skilles flere elever ud af klasserne, og færre skal henvises til specialundervisning - betyder det, at staten vil bevilge flere penge til støttelærere og tidssvarende undervisningsmidler, så der kan differentieres mere kvalificeret og sættes ind med særlig støtte?

'Vi ændrer ikke på fol-keskoleloven. Det vil sige, at forpligtigelsen hverken bliver større eller mindre end i dag, og der er ikke noget i skoleloven, der indikerer, at man skal skille børn ud, tværtimod kan man sige, at ideen om differentieret undervisning skal være med til at understøtte, at så mange børn som muligt bliver i klassen'.

'Tydeligere mål kan hjælpe med til, at man kan sætte ind tidligere og dermed måske også gøre det i en lettere version, end man ellers skulle, hvis man lader det køre og til sidst ender i en situation, hvor det kun er forholdsvis vidtgående foranstaltninger, som er realistiske'.

Men kommer der flere penge til flere støttetimer?

'Nej - fordi så skulle vi jo lave om på loven. Kommunernes forpligtelser - til at sørge for, at loven kan opfyldes - bliver ikke mindre. Tværtimod, det bliver meget tydeligere, hvad det er, der skal til, for at man kan leve op til loven'.

I mange EU-lande dumper man elever. Er det en mulighed i den tænkning her?

'Den mulighed bliver hverken større eller mindre, for det er allerede sådan i dag, at der er nogle børn, der har svært ved at leve op til målene; det er bare uklart, og det er svært at finde ud af, om man skal gøre noget ved det. Vi skal ikke have en prøvehersende folkeskole, som deler børnene på den måde, det ville være at sige: du skal gå klassen om'.

'Det er derfor, trivselsmålene er meget afgørende - for hvis man kan se, at barnet trives i den klasse, det går i, og foretager en undervisningsmæssig og pædagogisk overvejelse af, hvad der skal til, så kan det være, at barnet kan indløse målene på et lidt senere tidspunkt'.

'For mig har det været meget vigtigt at fastholde den forståelse, der ligger af den danske folkeskole i formålsparagraffen'.

Der skal sætte ord på elevernes udvikling

Ifølge forslaget skal undervisningen fremme elevernes alsidige personlige udvikling - det er en almindelig erfaring, at der bliver undervist i det, der skal måles. Hvordan vil du sikre, at skolen ikke bliver mere faglig og mindre alsidig og kreativ?

'Det er det, der er pointen i at sørge for, at der også bliver sat ord på elevernes alsidige personlige udvikling. Jeg er sådan set enig i den risiko, der ligger i overfokusering på det faglige, hvis man ikke samtidig drøfter og også forsøger at sætte ord på, jamen, hvad vil det sige at have en alsidig personlig udvikling'.

'Hvis det bliver glemt, så går man på kompromis med formålsparagraffen, som netop efter min mening er meget vidtskuende, fordi den faktisk favner hele barnet, og mange forskellige dimensioner i dannelsesprocessen'.

Kan du nævne tre ting, der sikrer den alsidige udvikling af elevernes personlighed?

'Helt overordnet set er det vigtigt, at man diskuterer det i samme omgang, kan man sige - at man ikke underordner barnets udvikling den faglige indlæring'.

'Hvis man fra centralt hold sender det signal, at man ikke er optaget af det, jamen, så er det klart, at så bliver de signaler forstået sådan, at det er en mere fagligt orienteret skole. Derfor er det meget afgørende, at vi fra centralt hold sender parallelle signaler i forhold til det faglige og det dannende, altså det personligt udviklende. Det er det ene'.

'Det andet er, at den folkeskole, vi har, er - i den form, den har nu - en god skole, som gør sit yderste for at leve op til folkeskoleloven. Hvilket vil sige, at vores lærere som stand og som professionelle også er optaget af at indløse formålsparagraffen. Med andre ord - det centrale signal møder den professionsforståelse, der er hos lærerne'.

'Og det tredje er så, at hvis man spørger forældrene, så vil de - selv om de selvfølgelig også er optaget af børnenes faglige udvikling - så vil de være mindst lige så optaget af, at børnene har det godt'.

'Og derfor mener jeg, at hvis de tre meget vigtige kilder - centralmagten, lærerne og forældrene - fastholder fokuseringen på det trivselsmæssige ved siden af de faglige mål, jamen, så vil det også være i fokus'.

Ministeriets udspil, der kunne være gennemført administrativt, ligger i forlængelse af statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningstale i Folketinget: 'Til gavn for både elever, forældre og lærere og deres indbyrdes samarbejde skal der opstilles mere præcise og gennemskuelige mål for undervisningen'.

Hvorfor klarere mål

-¡ De nuværende CKF'er giver ikke forældrene noget godt grundlag for at gennemskue, hvad børnene skal lære i skolen.

-¡ Mange lærere er ikke helt fortrolige med de nuværende CKF'er, og derfor bliver de ikke brugt i det ønskede omfang.

-¡ I de vejledende læseplaner er de enkelte fag beskrevet meget forskelligt, og der er ingen fælles grundstruktur.

-¡ De nuværende CKF'er er ikke alle steder nøjagtigt afspejlet i den vejledende læseplan.

Fra 'Klarere mål i folkeskolen'.

Læse mere på:

http://www.uvm.dk/nyt/pmklar.htm

Jeg er sådan set enig i den risiko, der ligger i overfokusering på det fagligeHensigten er ikke at stramme de faglige krav, men at tydeliggøre dem