Mette Helms er død, 62 år.

Ingenting kan man sige, som gør sorgen over tabet af Mette mindre. Ingen ord er store nok, dækkende eller fyldestgørende, når vi som nu vil mindes en højtelsket kollega helt i særklasse.

Mandag den 4. december om morgenen fik vi på Nørholm Skole beskeden om, at Mette var død få timer forinden. En besked, som ingen havde ventet at skulle modtage så hurtigt. Kun to en halv måned efter at kræftsygdommen var konstateret. For mange af os - både børn og voksne - er det svært fatteligt, at Mette virkelig er borte. For Mettes ånd både er i os og omkring os i de mange, mange ting, som Mette gennem de fem år, hun boede i og var ansat på Nørholm Skole, har sat sit præg på.

Efter 30 år i Gladsaxe Skolevæsen tog Mette i 1995 det store spring og flyttede fra København til den lille landsby Nørholm vest for Aalborg, hvor manden i hendes liv, Anders, allerede var bosat. Som 58-årig startede hun her et nyt liv, et nyt sted i Danmark, et nyt job. Men Mette var ikke hvilken som helst 58-årig. For selv om hun var vores ældste kollega, var hun også den mest progressive. Både på skolen og i lokalsamfundet. Her stod hun for caféaftener, foredrag og fællesspisning og repræsenterede i det hele taget ved mange arrangementer skolen som lokalt kulturcenter. Mette bragte kultur til Nørholm.

På Nørholm Skole såvel som på Lærerhøjskolen er vi mange, der også har nydt godt af Mettes store og omfangsrige viden inden for det specialpædagogiske og af hendes vilje og gåpåmod i forhold til nye opgaver og områder. Mette var en ildsjæl, der i den grad tog sit arbejde alvorligt, der stod til rådighed med omsorg og engagement for både børn, forældre og kolleger, et energibundt, der havde sine meningers mod, der altid var i stand til at se kompetencer og potentialer i stedet for begrænsninger. En Mette, der bare var Mette. Så fuld af liv, så levende. Så uerstattelig.

Æret være Mettes minde.

Personalet ved Nørholm Skole