Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var med stor sorg, at vi på Skjoldborgvejens Skole den 6. december 2000 blev bekendt med, at Lisbet Hald Jensen var død samme morgen.
Vi var vidende om hendes sygdom, men alligevel berørte det os dybt, at hendes kamp mod kræften var forgæves. Lisbet blev 58 år.
Efter at Lisbet i 1967 dimitterede fra Kolding Seminarium, blev hun i august samme år ansat på Skjoldborgvejens Skole i Fredericia og virkede her, indtil hun i januar 2000 fik konstateret sygdommen og derfor måtte indstille sit arbejde. Det blev til i alt 311/2 års ansættelse her på skolen, idet Lisbet i 1970-72 havde orlov for at kunne passe sine to drenge.
Gennem årene har hun først og fremmest arbejdet med sine interesseområder. I begyndelsen var det dansk, tysk og idræt og en smule sang, som faget hed dengang. Fra omkring 1973 kom hun med i arbejdet omkring observationsklinikkerne, da disse blev indført i Fredericia. Herefter blev det hovedsageligt dansk og specialundervisning, Lisbet koncentrerede sig om, og her lå også hendes store styrkeområder.
Lisbet var særdeles fagligt funderet, satte en ære i 'at kunne sit kram' og få det til at smitte af på eleverne. Mange elever er blevet stillet over for kontante krav om en regelmæssig og pligtopfyldende indsats: Man skulle yde sit bedste.
Desuden besad Lisbet den fundamentale egenskab i lærergerningen, at hun kunne lide de elever, hun havde ansvaret for. Nok stillede hun krav til dem, men hun stillede også krav til os andre. Vi skulle ikke ubegrundet kritisere hendes børn. Når de gjorde, som Lisbet forventede af dem, så havde de også hendes beskyttelse.
Disse evner blev også i meget høj grad brugt over for børn i specialundervisningen. Mange havde nok behov for at få et fagligt løft, men ofte blev det også til et klem om skulderen og et hyggeligt samvær, hvilket har haft mindst lige så stor betydning.
Mindet om Lisbet som den aktive, seriøse, positive og livsglade pige vil stå klart tilbage hos os alle.
Vi vil savne hende både i og uden for skolen, og vore tanker samler sig nu om Lisbets mand, vor tidligere kollega Børge, drengene Thomas og Jakob og hendes øvrige familie.
På vegne af personalet
på Skjoldborgvejens Skole, Fredericia
Jørgen Vesterlund Jensen
