Debat

Jeg er så vred

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er vred. Jeg er så vred, at jeg har helt ondt i maven af det. Siden sommerferien er en voksende følelse af frustration og vrede kommet til, så det skygger for alt andet. Gennem de sidste mange år er arbejdspresset i folkeskolen vokset. Ikke antal undervisningstimer, men de opgaver, der ligger ud over undervisningen. Det var især tydeligt efter at have været væk fra skolen i tre år. Lærerne var mere pressede, og antallet af møder var vokset betydeligt, mens jeg var væk. Jeg er glad for at være lærer og kan lide at undervise, så alt i alt var jeg glad for at komme tilbage. Jeg havde oplevet et andet skolesystem og havde masser af gåpåmod.

Men når møder, forældresamtaler og andet trak længere ud, end der var afsat tid til, tænkte jeg, at det går nok alligevel. Jeg har aldrig været nøjeregnende og mener, at den dag, vi bliver det i folkeskolen, er det et stort tab.

Her efter sommerferien trådte vores nye aftale i kraft. Intentionerne i den med at prioritere det pædagogiske arbejde i skolen er jeg enig i. Men jeg er meget uenig i den vægtning, som gør, at lærere, der har mange undervisningslektioner, skal have flere og samtidig have en masse udviklingsopgaver oveni. Hvordan skal det hænge sammen, når man i forvejen bruger meget tid på skolen? Det har udviklet sig til frustration og vrede. En vrede over, at man endnu en gang har nedprioriteret selve undervisningsdelen i det samlede skolearbejde. Med 375 individuelle forberedelsestimer per år til at forberede sig i, læse fagblade, holde sig ajour fagligt, forberede møder med kolleger og forældre og så videre til 24 lektioner om ugen hænger det bare ikke sammen. Mange møder og andre opgaver er skemalagte, så det eneste sted, man kan skære ned, er ved at lade være med at forberede sig. Det kan jeg ikke!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg er engageret - både i undervisningen og på skolen generelt. Glæden og tilfredsstillelsen kommer i mødet med børnene. At se dem kaste sig ivrigt over arbejdet og at se dem engagere sig i at få viden. Disse oplevelser kommer ikke af undervisning, der ikke er forberedt. Jeg vil være lærer og have tid til at forberede mig, så jeg kan møde børn, kolleger og forældrene velforberedt og engageret!

I år har jeg forsøgt at nå alle mine opgaver med det resultat, at jeg er dybt frustreret over, at det ikke kan lade sig gøre, samt at jeg har trukket alt for meget på min familie. Der er intet, der er mere ufrugtbart end vrede og stress, og jeg kan mærke et nyt indre tælleapparat. Hver gang en vil samarbejde, eller jeg bliver bedt om noget, kan jeg mærke, at jeg tænker: har jeg fået tid til det?

Jeg føler, at jeg bliver respekteret for mit arbejde på skolen og blandt forældre. Men i den nye aftale er respekten for undervisningsdelen forsvundet, samtidig med at de faglige krav stiger. Der er flere ansat i det samlede undervisningssystem end nogen sinde før: ledere, mellemledere, afdelingsledere, konsulenter inden for kommune, amt og stat. De har alle travlt, det er jeg ikke i tvivl om. Travlt med blandt andet at udstikke retningslinier, nye pædagogiske tanker og ideer til os, der underviser - og som får mindre og mindre tid til at varetage opgaven i.

Birgitte Hansen

Højbjerg

Forkortet af redaktionen

Powered by Labrador CMS