Debat

Jeg er ny lærer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Marianne Kondrup efterlyser i Folkeskolen nummer 48 'yes'-oplevelser med børnene i skolen i stedet for alle disse indlæg om nye lærere, som siger op. Efter at have læst hendes 'Bagsmæk' og Vibeke Røllings debatindlæg i samme nummer kan jeg ikke lade tastaturet stå urørt.

Jeg er selv nyuddannet, og så længe jeg kan huske, har jeg villet være lærer. På seminariet kunne jeg ikke vente, til jeg skulle ud i den virkelige verden. Jeg havde så mange idéer, forventninger, ambitioner - det kunne kun blive et hit at skulle arbejde i skolen.

Men! Den første måned var et chok. Hver dag overvejede jeg, hvor lang tid jeg skulle give det, inden jeg sagde op. Samtidig var jeg også bevidst om, at ethvert nyt job et nyt sted er svært, for der er så mange ting, man skal vænne sig til og lære, så det var ikke så meget det.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det var mere børnene. Jeg syntes, at de gad for lidt. Deres holdning var generelt lad. Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig, at jeg skulle kunne komme til at se det som en del af mit job, at jeg skulle hjælpe med andre ting end det rent faglige. Det var et chok at opdage, at jeg havde det sådan. Og ikke et særlig godt udgangspunkt, når det hele handler om børn.

Men! Langsomt, dag for dag, begyndte jeg at få overskud til at se noget af det gode ved at være lærer. Den 7. klasse, som jeg er blevet klasselærer for, begyndte ved gode kollegers hjælp - og min egen vilje til at få det til at fungere - at acceptere mig som deres nye klasselærer. Jeg begyndte dag for dag at få overskud til at se noget af det gode ved at være lærer.

I dag - og det er i min femte måned som ny lærer - er jeg faktisk rigtig glad for at være i folkeskolen. Hertil var jeg ikke nået uden mine kollegers lydhørhed over for mig. Jeg har hørt mange lærere fortælle, at det tog dem måneder - og for nogles vedkommende et par år - at finde ud af, at de gerne ville være lærere.

Jeg gav det en chance. Og belønningen? Den er ikke til at tage fejl af! Børn er nemlig sjove, spændende, udfordrende og lærerige at arbejde med. Og gode oplevelser er ikke længere noget, jeg skal lede efter: Min 4. klasse, er ivrig efter at lære engelsk, som jeg aldrig havde forestillet mig. 7. klasse knokler og afleverer nogle fantastiske opgaver, og 9. klasse har lavet nogle imponerende fremlæggelser.

Jeg har tit tænkt på, hvad der gik galt, og har fundet ud af, at mine fire-fem praktikforløb kan få en del af skylden - ganske enkelt fordi man er overbeskyttet i praktikken. Jeg har (på nær én gang, hvor jeg var i praktik i udlandet) altid været ude med to-tre andre medstuderende, som alle ud over praktiklæreren befandt sig i lokalet. Der, hvor man kan lære noget, er, når man står helt alene med planlægning, børn og deres spørgsmål, og det glæder mig, at det er blevet en del af praktikken i den nye uddannelse.

Hvis en lærer udtaler sig negativt om en klasse, så bed om at få noget af det gode at vide. Bliv og oplev skolen ud over undervisningen, tal med de andre lærere og prøv at være en del af lærergruppen.

Vibeke Bang Kehling

Søndersøskolen, Værløse

Forkortet af redaktionen

Powered by Labrador CMS