En leder i et fagblad har som hovedregel til formål at sætte tingene på spidsen. I den henseende skriver chefredaktøren på Folkeskolen gode ledere. Trist er det imidlertid, at han af og til fejlbedømmer begivenheder eller handlingsforløb. Således som det også skete i sidste uge, hvor undertegnede, men i lige så høj grad DLF's egne medlemmer bliver groft undervurderet.

Anledningen er en seks år gammel undersøgelse af folkeskolens behov for tidssvarende undervisningsmidler, der blandt andet udskriver en regning på ti milliarder for tidssvarende undervisningsmidler.

I sin bedømmelse af rapportens konsekvenser hævder chefredaktøren, at rapporten ikke er det papir værd, den er trykt på.

Bevares.

Hvis man kun læser rapporten med økonomiske briller, så er der ikke noget at sige til, at skuffelsen er stor. Folkeskolen har ikke fået ti milliarder til nye undervisningsmidler fra undertegnede eller forgængere. Men rapporten fokuserer altså på mange andre ting end lige det med pengene, og på den ikke-økonomiske side er der faktisk sket en del ting.

Netop her mener jeg, lederskribentens første undervurdering ligger begravet. Lad mig give et par eksempler:

For det første foreslog rapporten, at der blev udarbejdet handlingsplaner, der sikrer effektivitet og koordinering af undervisningsmiddelområdet, hvor ikke blot de ressourcemæssige overvejelser inddrages, men også den pædagogiske og faglige udvikling. Her må man sige, at F2000 i flere af sine fokuspunkter har behandlet spørgsmålet. Både punkt 2 om udfordringer for den enkelte elev, punkt 3 om fagenes indhold og punkt 4 om sammenhængen mellem IT, undervisningsmidler, skolebygninger, metoder og lærerroller.

For det andet foreslog rapporten, at produktionen af danske undervisningsmidler skulle styrkes gennem støtteordninger. Fra 1997-1999 blev der gennemført et projekt, som skulle hjælpe undervisningsmiddelbranchen med at tænke nyt. Derudover har der over en treårig forsøgsperiode været etableret et projekt i samarbejde med DR@bc-tv.

For det tredje skulle elevers, læreres og forældres adgang til information om undervisningsmidler styrkes blandt andet gennem skolebibliotekerne. Fra 1996-1999 blev der etableret en gruppe af regionale konsulenter, hvis opgave det var at styrke skolebibliotekernes udvikling mod pædagogiske servicecentre.

Lederskribentens anden undervurdering ligger i en noget endimensional bedømmelse af skolernes evne til at købe fornuftigt ind, nemlig at skolerne skal have handleplaner, før de kan tænke i sammenhænge og helhed og undgå fejlkøb. Det mener jeg er en grov undervurdering af læreres og skolelederes evne til at bruge de midler - hvad enten de vurderes til at være tilstrækkelige eller for få - på en fornuftig måde. Jeg er overbevist om, at man ude på skolerne - også uden nationale handleplaner - tænker meget grundigt og nøje over, hvordan undervisningsmidler, læseplaner og pædagogik kan gå op i en højere enhed.

Margrethe Vestager

undervisningsminister

Svar

Min hovedpointe var, at det er en god rapport, der dokumenterede et behov på ti milliarder kroner. Vurderingen - af at der mangler handleplaner for fornyelsesarbejdet - bygger blandt andet på samtaler med skoleledere og skolebibliotekarer.

Thorkild Thejsen

redaktør