Debat

Gode gamle dage - kommer aldrig tilbage
Inden næste skoleårs planlægning finder sted, vil jeg foreslå, at der udvælges nogle skoler, som vender tilbage til 'de gode gamle dage' (tiden før Ø-tid og nye tjenesteplaner med optælling).
Jeg forestiller mig (uden at have regnet det ud; det er der sikkert andre, der kan), at lærerne lander på 20-22 undervisningstimer og en pulje til alle andre aktiviteter. Hvis der skal undervises mere, skal det være til en væsentlig højere takst end 148,54 (min timeløn). Dette system ville indebære frihed under ansvar. Desværre vil folk uden for skolesystemet se det som frihed, mens vi, som ansvarlige lærere, måske vil kunne finde gejsten tilbage.
Hvad der skulle ske med hensyn til sparet administration og sparet tid hos lærerne, er åbent.
Der må foreligge et stort materiale om lærernes arbejdstid og aktiviteter, så de må kunne overføres til den 'gamle model' og måske på den måde være med til at synliggøre 'den øgede arbejdsbyrde'.
Per Hansen
Vig