Frivillig fransk

Der er samme prøvekrav til fransk som til tysk. Skolerne har bare ikke pligt til at tilbyde fransk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fransk kan man ligesom tysk have fra 7. til 9. eller 10. klasse med mundtlig afgangsprøve efter 9. og skriftlig efter 10. klasse. Men fransk kan også være et fag, man først får fra 8. med nøjagtig de samme prøvekrav. Eller det kan være et valgfag, såkaldt turist- eller hverdagsfransk, og under alle omstændigheder er det fuldstændig frivilligt for den enkelte skole, om den vil tilbyde faget.

Folkeskoleloven fra 1993 blev simpelthen et mærkværdigt kompromis hvad fransk angår, fordi der kun er cirka 500 skoler på landsplan, der tilbyder eleverne at gå til afgangsprøve i fransk.

'Politikere, hvad vil I med faget fransk i folkeskolen?', spørger den tidligere franskkonsulent Annette S. Gregersen, der nu underviser på Haslev Seminarium. Hun er godt klar over, at hun ved at efterlyse en stillingtagen fra politikerne tager lidt af en chance på fagets vegne, men hun mener, at det haster med en beslutning:

'Nu stiller det tekniske gymnasium, htx, ikke længere krav om, at eleverne skal have haft to fremmedsprog i folkeskolen. Hvis det betyder, at htx ikke længere tilbyder fortsætterfransk, og den tendens breder sig til andre ungdomsuddannelser, fordi det er nemmere og billigere for dem ikke at skulle tilbyde både begynder- og fortsættersprog, så giver det partierne bag folkeskoleloven et kæmpe ansvar. Så må de sørge for, at andet fremmedsprog bliver obligatorisk i folkeskolen, ellers står vi om få år i en situation, hvor mange mennesker kun kan dansk og engelsk', siger Annette Gregersen, som mener, at det ville være naturligt at starte med at give eleverne valget mellem tysk og fransk, som allerede findes som linjefag på seminarierne, og på længere sigt udvide spektret, så folkeskoleelever tilbydes endnu flere sprogfag.

Døråbner til andre kulturer

'Politikerne taler meget om 'den internationale dimension' - men der er aldrig blevet sat så meget som én krone af til at udvikle den internationale dimension fra Folketingets side, der er kun nogle EU-midler til rådighed. Derimod er politikerne meget bevidste om, at det kræver penge at implementere informationsteknologien i skolen. Gæstelærerordninger, materialeudvikling, praktisk-musiske aktiviteter, udvekslingsophold, skolerejser - det koster alt sammen penge'.

Annette Gregersens studerende på Haslev Seminarium blev chokerede, da det gik op for dem, at de var ved at tage et linjefag, som skolerne ikke er forpligtet til overhovedet at oprette. De kontaktede franskholdene på de andre 13 seminarier, der har fransk, og sammen skrev de brev til undervisningsminister Margrethe Vestager - men de har aldrig fået svar.

'I forhold til arbejdet med den internationale dimension er det centrale at skabe en forståelse hos eleverne for, at franskkundskaber er døråbneren til andre kulturer end den angelsaksiske'.

Fransk har fortsat et ry som snobbesprog, der går meget langt tilbage i tiden. I 1903 ønskede Venstre-regeringen en almendannende skole, og fransk blev fjernet fra mellemskolen til fordel for engelsk og tysk. Men pigeskolerne fik lov at fortsætte med at tilbyde fransk for at holde på pigerne fra de intellektuelle og bedrestillede hjem. Bortset fra denne særordning blev fransk i 90 år kun tilbudt på 10. skoleår. Efterhånden er der næsten lige så mange drenge som piger, der vælger fransk i stedet for tysk. Men som valgfag er det fortsat mest et pigefag, og begrundelsen er ofte, at 'det lyder smukt', har Anette Gregersen konstateret i en undersøgelse i forbindelse med sit cand.pæd.-studium.

Det er da også fortsat mest i de større byer, der tilbydes fransk. Men Annette Gregersen oplever, at holdningen til faget og sproget forandres - af mange grunde. Der har været en kolossal stigning i antallet af danskere, der rejser på ferie til Frankrig, og samhandlen er steget, og hun mener også, at det multikulturelle samfund spiller en rolle.

Politikere, hvad vil I med faget fransk i folkeskolen

Powered by Labrador CMS