Folkeskolen er stadig populær

Læserne er lige så glade for Folkeskolen nu som for tre år siden, men læsetiden er gået ned

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skete en markant positiv udvikling i læsernes tilfredshed med

Folkeskolenfra 1994 til 1997, som bragte bladet op i superligaen blandt Danmarks mange fagblade.

Den læseranalyse, Scharling Research netop har gennemført, viser, at bladet er lige så populært nu som for tre år siden. Selvom den gennemsnitlige læsetid er faldet til 35 minutter per nummer, så er det stadig imponerende højt sammenlignet med andre fagblade. Af de over 60 læserundersøgelser af fagblade, som jeg har haft ansvaret for i de otte år, hvor Scharling Research har eksisteret, ligger Folkeskolenblandt de tre øverste i læsertal.

Tre fjerdedele af medlemmerne siger, de er enige (eller meget enige) i, at bladet er en vigtig informationskilde for dem. 81 procent af de interviewede læsere siger, at de som regel finder mindst én interessant artikel i bladet. 78 procent synes, at Folkeskolener et godt blad, og 72 procent synes, bladet er spændende og vedkommende. Men 16 procent mener, at bladet er kedeligt.

Tilfredsheden er helt i top blandt studerende og skoleledere, hvor henholdsvis 89 og 83 procent mener, at Folkeskolener et godt blad. Og 94 procent af lederne og 87 procent af de studerende finder hver uge mindst én interessant artikel i bladet.

Læsetiden lidt ned

I 1997 brugte 61 procent en halv time eller mere på at læse det enkelte nummer af bladet. I dag er den andel reduceret til 47 procent. Blandt lærere i 20'erne er reduktionen fra 50 procent i 1997 til 28 procent i år. Undersøgelsen viser, at det ikke er udtryk for, at medlemmerne synes mindre godt om bladet, så det skal muligvis forklares med større konkurrence fra andre medier. Udviklingen ses også ved, at det sker hyppigere, at medlemmerne springer et nummer af bladet over. I 1997 læste 88 procent alle numre (det vil sige seks ud af seks numre, som der er spurgt til). Det er nu reduceret til 66 procent. Forskydningen er dog ikke så markant, som den umiddelbart ser ud, idet lidt flere læser fire eller fem ud af seks numre frem for alle seks.

Unge og yngre læser relativt mindre i bladet, og det er et paradoks, da de samme aldersgrupper ikke desto mindre anser Folkeskolenfor at være mere spændende og vedkommende, end de ældre aldersgrupper gør. Årsagen kan være faktorer, der ikke har noget med bladet at gøre. Det kunne være større travlhed og flere konkurrerende medier.

Åbenhed for forskellige synspunkter

Det eneste punkt, hvor tilfredsheden er gået tydeligt tilbage, er opfattelsen af, om bladet sørger for, at forskellige synspunkter kommer til orde. I 1994 mente 71 procent, at Folkeskolenlod alle komme til orde. I 1997 var tallet steget 85 procent, og i år er man nede på 73 procent. Det vil sige, at bladet nu er på samme niveau som i 1994.

Analysen fortæller ikke, hvordan Folkeskolenskal rette det tal op. Skoleledere med 59 procent og studerende med 58 procent er de mest skeptiske. Det skal sammenlignes med, at 76 procent af lærere og overlærere mener, at bladet lader alle komme til orde. Sjællændere og københavnere er lidt mere kritiske (65 procent enige) end fynboer og jyder (74 procent enige).

Spørgsmålet er, hvorfor de unge og de studerende er mere kritiske på det punkt, de er nemlig blandt de mest tilfredse med bladet i øvrigt. En forklaring kan være, at unge - som det er konstateret i andre sammenhænge - har en lidt svagere tilknytning til deres faglige organisationer og er mere præget af individualisme.

Skolelederne er generelt blandt de mest positive over for bladet bortset fra dette punkt. Her kunne man forestille sig, at den øgede skepsis har forbindelse til diskussionen om ledernes tilhørsforhold til DLF.

Jyder og fynboer mest tilfredse

Homogeniteten blandt lærere viser sig i tilfredsheden med Folkeskolen. Men der er nuanceforskelle. Studerende, skoleledere, jyder og fynboer er de mest tilfredse. Børnehaveklasseledere, sjællændere og københavnere er de mindst tilfredse. Mit bud på årsagen til den geografiske forskel er eksistensen af Københavns Lærerforenings blad 'KK'.

Da jeg forberedte undersøgelsen, foreslog jeg chefredaktør Thorkild Thejsen, at pensionisterne ikke kom med, men han fastholdt, at det også er en vigtig målgruppe for bladet, og derved blev det. Men under telefoninterviewene viste det sig, at det var lidt sværere at få pensionister til at medvirke end andre. Nogle af dem sagde, at de jo var trådt ud af geleddet, og at der derfor ikke var grund til at tage dem med. Så jeg vil knytte den personlige bemærkning hertil, at bladet måske burde overveje at indsnævre sit fokus til dem, der arbejder ude i skolerne eller snart skal til det. I de kommende år bliver der behov herfor, fordi der er store udfordringer forude - både for folkeskolens medarbejdere og for fagbladene.

Det interessante læsestof

Undersøgelsen viser, at det, der foregår ude på skolerne, er særligt interessant at læse om. I næste række kommer pædagogikken og fagene efterfulgt af overenskomster, løn- og arbejdsforhold samt skolepolitik. Hvad der foregår i DLF, er medlemmerne mindre interesseret i at læse om. Det er stort set den samme prioritering som i 1997.

Børnehaveklasselederne er den gruppe, der tydeligst har et særligt syn på, hvad der er interessant at læse om. I langt højere grad end gennemsnittet synes de, at pædagogiske undersøgelser og rapporter er interessante at læse om. De vil også særligt gerne læse om det psykiske arbejdsmiljø (90 procent siger, det har 'stor interesse'). 77 procent af dem tillægger anmeldelser stor interesse, og 75 procent siger, at overenskomster og løn- og arbejdsforhold har stor interesse.

Undersøgelsen er foretaget af Scharling Research for Folkeskoleni oktober og november. Den bygger på 404 gennemførte telefoninterview med et repræsentativt udsnit af DLF's medlemsgruppe.-Læs mere på www.folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS