Debat

Bedre niveaudeling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har læst John Aasted Halses 'Bagsmæk' i Folkeskolen nummer 47 om 'Fællesskabets skole' flere gange. Hvis jeg har forstået budskabet rigtigt, står der (i kraftigt forkortet form) følgende: Nogle mennesker, især politikere og visse skolefolk, vil tilbage til den tid, hvor man niveaudelte elever. Niveaudeling har vist sig at være skadelig for børns selvværd, derfor holdt vi op med det. Det er bedre, at eleverne er sammen, og at læreren undervisningsdifferentierer. Det er godt nok svært, men nødvendigt, hvis det enkelte barns behov skal dækkes og fællesskabet styrkes.

Sådan omtrent skrev han. Men hvorfor udelukker det ene det andet? Hvorfor kan man ikke niveaudele, uden at eleverne mister selvværd? Hvorfor kan man ikke undervisningsdifferentiere i en niveaudelt gruppe? Og hvorfor kan fællesskabet ikke styrkes, hvis man niveaudeler? Er det ikke i bund og grund et spørgsmål om at tænke anderledes?

Aasted Halse beskriver, hvordan børn på 'et lavere niveau' føler sig kasseret. Hvis vi undlader at dele børn op, fordi vi derved tror, vi kan bilde dem ind, at alle er ens, undervurderer vi i høj grad børnenes intelligens. James Dobson, amerikansk børnepsykolog, giver i sin bog 'The new dare to discipline' følgende eksempel: 'En lærer har delt børnene i tre læsegrupper i klassen. Grupperne får navnene Løverne, Tigerne og Girafferne. Læreren vil gerne camouflere, at den ene gruppe læser langsommere end de to andre. Hendes motiv er ædelt, men hun narrer ingen. Det tager børnene omkring to minutter, før de finder ud af, at Girafferne alle sammen er dumme!'

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Børn ved udmærket, hvem der er gode og mindre gode læsere, hvem der er gode til matematik, engelsk og så videre. Det betyder ikke, at de ikke kan respektere hinanden for de kvaliteter, de hver især har. Tværtimod tror jeg, der går meget godt selvværd tabt, når man eksempelvis skal læse højt i en større forsamling, hvor der sidder gode læsere, når man nu selv ved, at man ikke er så god.

I indskolingen har man set værdien af at blande børnene, så sikre læsere kan læse sammen med andre på eget niveau - uden at de nødvendigvis er på samme alder. Hvorfor det samme ikke kan ske længere op i systemet, forstår jeg ikke.

Det ville kræve, at vi indførte kursusuger og fællesuger - to lærere, som har to 6.-klasser i engelsk, kan udmærket undervise hver deres klasse nogle uger og så slå klasserne sammen i kursusugerne og niveaudele dem der. Dette vil have en ekstra bonus, nemlig at pædagogikken vil komme til at styre skemalægningen - ikke omvendt.

Aasted Halse påstår, at niveaudeling ikke fungerer i praksis - 'for det har vi jo set tidligere'. Det postulat klinger hult. Hvis al udvikling var blevet mødt med 'det har vi prøvet før, og det fungerede ikke', så ville vi stadig bo i jordhuler og slå hinanden oven i hovedet med køller!

Al niveaudeling er derfor ikke dårlig og bør forkastes. Den bør måske bare gribes an på en anden måde. Og 'Fællesskabets skole' skabes og udvikles ikke ved bare at undervise 23 børn i samme klasse hele tiden.

Annette van Buren

Broager Skole

Forkortet af redaktionen

Powered by Labrador CMS