Anledningen til dette indlæg er den udtalelse, som Leif Primdal i Folkeskolen nummer 47 lagde navn til på vegne af tillidsrepræsentanterne i Skive. Jeg forholder mig ikke til spørgsmålet om ny løn, men kun til Skive-folkenes alternativ: 'Vi ønsker ikke . . ., men derimod at kunne regne med en progression i lønforløbet.'

Hvad er det for en næsten indiskutabel og for mig fuldstændig grundløs sandhed, der gør, at der skal være så meget som den mindste progression i lærernes lønforløb.

Det kunne selvfølgelig være et argument, at det, for at fastholde ældre umotiverede kollegaer i lærergerningen, er nødvendigt med en gulerod i form af højere løn. Det kunne selvfølgelig også være et argument, at alle andre erhvervsgrupper har en progression i deres lønforløb. Det første argument gider jeg ikke at kommentere. Det andet falder på, at der i lærerjobbet er indbygget forhold, der gør en sammenligning umulig.

Alle lærere skal stå til regnskab over for den samme lov, de samme læseplaner og ikke mindst de samme forventninger. Det er jo ikke just sådan, at forældrene til de børn, der har fået en ung lærer, er indforstået med, at læse/skrive-processen begynder et år senere end normalt.

Da alle lærere i øvrigt læser det samme antal timer, kan man med rette sige, at der ikke er forskel på de udfordringer, vi står over for.

Misforstå mig ikke og tro, jeg negligerer værdien af gode erfaringer. Det gør jeg ikke. Min pointe er, at vi unge kompenserer med ekstra tid. Vi knokler 'røven ud af bukserne' for at leve op til de idealer for god undervisning, som vi stadig husker fra vores studietid. Så vi kan være stolte af det, vi præsterer.

Hvis vores arbejdsgivere og vores repræsentanter i diverse organer alligevel mener, at det, vi præsterer, har en lavere værdi end det, andre præsterer, så må de jo tage konsekvensen og sætte kravene ned. Eventuelt i form af lavere undervisningstid til nyuddannede. Som det er nu, er der tale om aldersdiskrimination!

Når vi unge lærere forholdsvis stiltiende finder os i dette, er det vel netop, fordi vi i årene, hvor alt er nyt, vælger at prioritere kvalitet i selve lærergerningen og derfor ikke har overskud til at være aktive i foreningen. Derved lægger vi et stort ansvar på andres skuldre. Et ansvar som disse efter min mening ikke har løftet tilfredsstillende.

Jeg er ikke interesseret i at få et svar, der udtrykker forståelse for de unge læreres situation og gør opmærksom på, at der arbejdes på mindre lønstigninger til de laveste løntrin. Derimod er jeg meget interesseret i at få nogle reaktioner, blandt andet fra DLF's hovedstyrelse, der ærligt forklarer, hvorfor arbejde udført af unge lærere repræsenterer en lavere værdi, uanfægtet af at kravene er identiske. Et sådant svar kræver ganske vist mod. Det kunne jo være, at svaret medførte, at denne kølige brise til tlilidsfolk i Skive forårsaget af et mindre højtryk helt oppe i Diskobugten udviklede sig til om ikke andet så 'stiv kuling'.

Jens Lange Jepsen

Aasiaat